Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. til GLS Pakkeshop eller Erhverv

Antioxidanter, frie radikaler og prooxidanter

Antioxidanter, frie radikaler og prooxidanter

Her en beskrivelse af oxidation - iltning - på celleplan, som til en vis grad kan sammenlignes med jern, der ruster.

Oxidation er en elektro-kemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler, skader på de vigtige proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion og DNA. Resultatet kan eventuelt blive omdannelse af cellen til en kræftcelle eller celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter.

Frie radikaler

Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er iltmolekyler, hvor en af elektronerne, der forekommer parvis i iltmolekylet, er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med et uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet "stjæle" en anden elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, f.eks. fra DNA, fedt og proteiner i blodet.

Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.

De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne. F.eks. angribes proteiner, cellemembraner, fedtstoffer i blodet og fedtsyrerne på cellernes overflade, så de bliver oxiderede - forharskede - og cellen svækkes. De angriber bl.a. også det "dårlige" LDL-kolesterol og forharsker det (kaldes også lipid-peroxidering), og så sætter det sig inden i pulsårerne som åreforkalkning.

Kolesteroloxider er giftige. Hvis LDL-kolesterolen derimod ikke oxideres - forharskes - skader den ikke, men returnerer til leveren. Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket eller ramt af kræftsvulster.

De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA, de styrende æggehvidestoffer i cellen, arvemassen og gør det ligesom mølædt. Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere DNA og opretholde cellens sundhed.

Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer. Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan f.eks. blive til kræft-DNA. Stråling øger f.eks. mængden af frie radikaler (også solstråling), hvilket medfører mutationer, og det kan ende med hudkræft, f.eks. modermærkekræft.

I vores celler er det generne, der styrer. Vi har både gode og dårlige gener, og ingen af generne fungerer, hvis de ikke bliver aktiveret - 'turned on'. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke bliver 'turned on'.

Antioxidanter modvirker alle disse processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter, hvorved antioxidanter bliver til svage pro-xidanter, der så bliver "genopfrisket" til antioxidanter af de andre antioxidanter i antioxidant-netværket.

Også aldring kan fremmes ved mangel på antioxidanter. Behovet for antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske stoffer, f.eks. på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske stoffer, der bruges på danske arbejdspladser, alle mulige tilsætningsstoffer i vores mad eller på grund af lægemidler.

Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler, med skader især på cellernes genetiske materiale. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har f.eks. 9 gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige frie radikaler en meget stor rolle.

Antioxidant-netværket - synergi

En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har udtalt, at man ikke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der virker på forskellig måde og forstærker hinandens virkning betydeligt. Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre doser af de enkelte antioxidanter.

I bogen "The Antioxidant Miracle" anses de vigtigste netværks-antioxidanter for at være liponsyre, E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række naturstoffer, bl.a. flavonoider fra grønt og frugt og pinjebark (pycnogenol) samt Ginkgo biloba, karotener og mineralet selen, der ikke er en antioxidant i sig selv, men nødvendig for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning. Det samme gælder for zink, kobber og mangan. Antioxidant-netværket er vores personlige, indre læge, der konstant sørger for at opretholde vores sundhed.

Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler?

Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører dannelse af mange frie radikaler. Det er f.eks. tobaksrøg, alle mulige opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især syntetiske.

Amalgam - kviksølvet i tænderne - giver anledning til vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske, degenerative sygdomme, blandt andet fordi det er i munden hele tiden og hele tiden afgiver kviksølv.

Tandlægeforeningen har en meget dårlig sag her, og der er massevis af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.

Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret). Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre. Frisk luft og rent vand er også vigtigt.

Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden forurening, der findes i drikkevand. Metalioner er særlig slemme til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern.

Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger dannelsen af frie radikaler.

Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er til overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft.

Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder meget lidt selen, der er en vigtig antioxidant foruden at være et grundstof.

Mange grøntsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ikke når at optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig mængde. I Holland er det f.eks. almindeligt, at grønsager dyrkes på Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for stærkt, kunstigt lys døgnet igennem.

Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav af kemiske stoffer - kig bare på E-numrene, hvoraf flere fjernes hvert år, når man har fundet ud af, at de alligevel er skadelige for sundheden.

Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i. Det bedste er at tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk fra naturlige kostbestanddele, f.eks. fra krydderier, blade (eksempelvis olivenblade) og frugter.

Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse vigtige stoffer og antioxidanter.

Antioxidanterne

De vigtigste antioxidanter er liponsyre, E-vitamin og C-vitamin, coenzym Q10 og glutathion.

E-vitamin bliver, når det har angrebet et frit radikal, til en prooxidant, men det bliver recyclet - genopfrisket til en antioxidant af C-vitamin, liponsyre og Q10. C-vitamin bliver så genopfrisket af flavonoiderne, og sammen med E-vitamin modvirker det oxidationen af fedtet i blodet, der findes i sammenhæng med protein som lipoproteiner. Netværket kan ses som en slags genopretter, hvor alle dele genopretter hinanden og arbejder sammen.

Liponsyre

Liponsyre (lipoinsyre, red.), der ikke kan købes i Danmark, men fås i håndkøb i bl.a. Tyskland, styrker hele antioxidant-netværket, da det øger mængden af både E- og C-vitamin, glutathion og Q10. Det giver en kraftig beskyttelse mod slagtilfælde, hvor skaderne ikke, som de fleste tror, opstår på grund af blodmangel i hjernevævet, men på grund af kaskader af frie radikaler, når blodgennemstrømningen genoprettes.

Det er vist meget nydeligt i dyreforsøg, at hjernevævet bliver meget mindre skadet, når dyrene får liponsyre, efter at man har afbrudt blodtilførslen til hjernen i 30 minutter. Uden liponsyre døde 80 % af rotterne i løbet af 24 timer, med liponsyre kun 25 %.

Jeg har kontaktet HjerneSagens Formand, overlæge Tom Skyhøj Olsen, for at få ham til at sætte forsøg i gang her i Danmark. Også ved blodpropper i hjertet er det snarere skaderne fra frie radikaler end fra iltmangel, der bestemmer skadens størrelse.

Liponsyre har også en meget fin virkning ved sukkersyge, hvor der er opstået nerveskade - såkaldt nervebetændelse. En tysk forsker har påvist, at behandling med liponsyre kan stimulere regenerationen af nervefibre hos diabetikere. Diabetes er en typisk oxidativ stress sygdom, og diabetikere har signifikant lavere mængder af antioxidanter i forhold til raske mennesker. Liponsyre styrker immunforsvaret og hukommelsen.

E-vitamin

E-vitamin er nok den mest centrale antioxidant. Det nedsætter risikoen for blodpropper i hjertet og slagtilfælde (og det er noget vrøvl, at det giver hjerneblødning), modvirker inflammation, holder huden ungdommelig og nedsætter risikoen for prostatakræft. Det er ikke kun et enkelt vitamin, men en familie af tocopheroler og tocotrienoler.

Hvor tocopherolerne modvirker oxidering af blodfedtet, kan tocotrienolerne rydde op i de forkalkede pulsårer, f.eks. i halspulsårerne. En undersøgelse, hvor man i 4 år gav enten tocotrienol eller placebo, og fulgte patienternes halspulsårer med ultralyd-scanninger, viste at 94% af de patienter, der fik tocotrienoler, fik det bedre eller blev stabiliseret, mens ingen af kontrollerne fik det bedre, og halvdelen fik det værre.

Tocotrienolerne ser også ud til at kunne være et kraftigt våben mod både østrogen-positive og østrogen-negative brystkræftceller. Huden elsker også tocotrienoler.

E-vitaminet er også meget vigtigt for immunfunktionen, der svækkes med alderen, men E-vitamin kan forstærke den igen.

Hjernen er særlig udsat for angreb af frie radikaler på grund af stor blodgennemstrømning og et stort fedtindhold. Hos Alzheimer patienter er der typisk en større oxidation af fedtet i hjernen end hos normale, og denne oxidering kan nedsættes af E-vitamin.

I et studie, hvor man gav 341 patienter med tidlig Alzheimer enten: a) det nye lægemiddel Selegilin, b) 2.000 enheder E-vitamin dgl., c) både Selegilin og E-vitamin eller d) placebo, viste, at risikoen for udvikling af Alzheimer var 53% lavere i den gruppe, der fik E-vitamin alene, 43% lavere i lægemiddelgruppen, og 31% i gruppen der fik begge dele, i forhold til placebogruppen. E-vitamin alene virkede altså bedst.

C-vitamin

Mangel på C-vitamin giver skørbug, som har slået et utal af søfolk ihjel, og som iøvrigt dukkede op for år tilbage, da man en overgang ikke måtte tilsætte ascorbinsyre til øllet. Der dukkede mange af bryggeriarbejderne på Tuborg og Carlsberg op med blødende gummer og blå mærker hos deres læge (de levede jo nærmest af øl). Blot en uge med grønt og frugt var nok til at kurere skørbug.

C-vitamin beskytter sædceller mod skader fra frie radikaler, beskytter DNA mod skader og er kritisk for et velfungerende immunsystem. Det er vigtigt for hudens collagen og beskytter mod grå stær. Det er myter, at det giver nyresten og andre skader. Især mennesker med kroniske lidelser, som f.eks. sukkersyge, har brug for ekstra C-vitamin.

Coenzym Q10

Q10, der er et coenzym, regenerer også E-vitamin i antioxidant-netværket, er godt for hjernecellerne og kan hjælpe til at beskytte mod Alzheimer og Parkinsons sygdom samt mod forværring af amyotrofisk lateralsclerose - ALS.

Det modvirker betændelse i tandkødet og kan måske få brystkræft til at gå i stå. Det dannes i kroppen, men hos kræftramte og hjertepatienter er der normalt lavt indhold. Q10 er væsentligt for energiproduktionen i cellernes kraftværker - mitochondrierne - og måske især i hjertemusklerne.

Glutathion

Glutathion indeholder svovl og produceres i kroppen ud fra tre aminosyrer - cystein, glutaminsyre og glycin, som alle fås fra føden. Frugt, grønstager og friskstegt kød indeholder også glutathion, men det nedbrydes under fordøjelsen. Liponsyre kan øge mængden af glutathion meget.

Tobaksrygning, mad med mange kemiske stoffer, for meget alkohol samt lægemidler øger behovet for glutathion, der er nødvendig for, at leveren kan fungere og afgifte kroppen. Glutathion forbedrer også immunfunktionen og dæmper inflammation. Mængden af glutathion falder betydeligt med alderen, men det kan modvirkes.

Hjælpestofferne

Flavonoiderne forbedrer hukommelse og koncentration og bliver brugt til at behandle DAMP-tilstande med. De er kraftige antioxidanter og genopfrisker C-vitamin. De er gode for blodgennemstrømningen, holder hjertet og kredsløbet sundt, modvirker blodpropper, nedsætter inflammation og bedrer immunfunktionen samt forbedrer mænds seksuelle funktion. Det er en stor gruppe af polyphenoler, der alle er antioxidanter. En blanding af flavonoider, som man f.eks. finder i Gingko biloba og pinjebarkekstrakt - pycnogenol - virker meget kraftigere end de enkelte dele. Det samme gælder for olivenblade. Det kaldes synergi.

Te er fyldt med flavonoider, og japanernes lange levetid på trods af rygning, forurening og stress tilskrives i høj grad deres megen tedrikning. Grøn te virker kraftigere end sort te. Rødvin indeholder masser af flavonoider og er bedre end hvidvin som forebyggelse. Udtræk af kernene fra røde druer har en antioxidantvirkning, der er flere hundrede gange højere end C-vitamin. Det samme gælder for mange krydderier, f.eks. oregano.

Mange med kronisk træthedssyndrom har rapporteret om gode resultater ved brug af Pycnogenol (pinjebark), der er fuldstændig sikkert at bruge.

Karotener, der er forstadier til A-vitamin, er naturlige pigmenter, og der findes mange hundrede af dem, heraf 60 i fødevarer. Forskerne har især koncentreret sig om alfa-karoten, beta-karoten, crytoxanthin, lutein, lycopen og zeaxanthin. Frugt og grønt med stærke farver er rige på karotener.

Lycopen, der især findes i tomater (især kogte) og i tomatketchup, kan forebygge prostatacancer, og forsøg i Israel har vist, at lycopen hæmmer væksten af cancerceller fra f.eks. brystkræft og lungekræft. Lutein og zeaxanthin nedsætter risikoen for macula degeneration - "forkalkning" af øjnene. Beta-karoten kan styrke immunfunktionen hos ældre, men en blanding af karotener er bedre.

I det hele taget ser det ud til, at et øget indtag af mad, der er rig på karoten giver beskyttelse mod mange forskellige typer cancer.

Når karoten fås fra en kost, der er rig på frugter og grøntsager, er der ingen øget risiko for lungekræft, som det er set ved indtagelse af kunstigt fremstillet beta-karoten.

Som nævnt har de vigtige mineraler selen, zink, kobber og mangan også en støttefunktion ved at være en del af enzymer, der er antioxidanter. Mange mennesker er i underskud med disse mineraler.

Læge Even Marstrand har sammensat et Titan-kobber-C-vitamin kompleks, der er et meget kraftigt antioxidant, og som han kombinerer med et tilskud af zink og mangan. Det kan kun købes på Glostrup Apotek og kun på lægerecept.

Svovl spiller en stor rolle som indhold i vigtige stoffer med antioxidant virkning, f.eks. gluthation, liponsyre og aminosyrerne L-cystein og methionin, der arbejder sammen med C- og E-vitamin samt co-enzymet Q10 (der findes naturligt i kroppen) i antioxidant-netværket. Glutathion er den hyppigst forekommende antioxidant i netværket og findes i næsten alle celler. Fra 40-års alderen begynder produktionen af gluthation at aftage.

En god kilde til svovl er stoffet MSM - methylsulfonylmethane - der er godkendt til humant brug i USA, men i Danmark kun må sælges til heste, som har god gavn af det, hvis de bliver syge og svage.

Gingko biloba, ginseng, hyldebærekstrakt, rosmarin, pebermynte, røllike, græskarkerner, hvidtjørn, olivenbladsekstrakt og det tibetanske urtepræparat Padma 28 er også gode eksempler på antioxidanter.

Prooxidanter

Men oxidationen kan også være gavnlig. Immunsystemet benytter sig f.eks. af frie radikaler i kampen mod virus og bakterier. Kommer der bakterier ind i kroppen (i tarmene og på kroppens overflade er de normale bakterier gavnlige og nødvendige), bliver de hurtigt opsporet af de hvide blodlegemer, der sender en kaskade af frie radikaler mod bakterierne, der herved bliver ødelagt. Det skader cellerne i nærheden, men de bliver ret hurtigt repareret.

Mennesker med forkølelsessår kan direkte følge med i denne proces. Først kommer der kløe, så blærer på huden og så kraftig rødme og betændelse, hvorefter det tørrer ud og forsvinder. Skyder de hvide blodlegemers "bomberegn" af frie radikaler over målet, kan der ske større vævsskade, som det f.eks. kan ses ved leddegigt og andre autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber egne væv.

Frie radikaler har også betydning for vores hjernefunktion, sexliv og for at vi kan dræbe kræftceller. Der skal derfor være en god balance mellem antioxidanter og frie radikaler.

Der er imidlertid masser af prooxidanter i vores omgivelser i form af f.eks. masser af kemiske stoffer, så normalt er det største problem at få nok antioxidanter. Så det gælder om at få tilstrækkelig mange antioxidanter gennem en sund kost og tilskud af antioxidanter, samt ved at nedsætte påvirkningen fra de prooxidanter i omgivelserne, som kan skade os. F.eks. er mange metalioner prooxidanter, ikke mindst, som nævnt, amalgam - kviksølvet i tænderne - og det samme gælder for overskud af jern i kroppen.

Visse celledræbende stoffer, som bruges i kemoterapi mod kræft og visse autoimmune sygdomme, er prooxidanter. Antioxidanter kan som nævnt ved at blive angrebet af frie radikaler selv blive prooxidanter, men det er kun i en svag form, der hurtigt bliver reguleret i organismen.

Nogen kræftlæger fraråder deres patienter at tage antioxidanter sammen med kemoterapi, men dels peger tidligere studier på, at frie radikaler spiller en vigtig rolle for opståelsen af cancer og at antioxidanter, der ødelægger de frie radikaler, hjælper til at undertrykke cancer. Dels kan cancerceller lave en overproduktion af frie radikaler, og disse frie radikaler kan sende signaler som fremmer yderligere ukontrolleret cellevækst. Det peger bl.a. et studie på Johns Hopkins Medical Institutions på. Dette studie er publiceret i Science, 14 marts 1997.

Forsøg med dyrkning af kræftceller uden for kroppen har bl.a. også vist, at et ekstrakt af kerne fra røde vindruer - ActiVin ® - kan hæmme væksten af kræftceller af forskellig art, samtidig med at normale celler vokser bedre.

Der er heller ingen studier, der har bevist, at antioxidanter kan gribe forstyrrende ind i kræftbehandling. Det er en ren hypotese, og kun få uden-for-kroppen studier - reagensglasforsøg - har støttet det. Tværtimod har C-vitamin vist sig at forbedre effektiviteten af kemoterapi hos dyr og i forsøg med menneskelige brystkræftceller uden for kroppen.

En modificeret form for A-vitamin har også arbejdet synergistisk (forstærket hinandens virkning) med kemoterapi i reagensglasforsøg. En oversigt over forskning på området (Cancer Treatment Rev 1997;23:209-40 [review]) konkluderer, at man ikke behøver at undgå antioxidanter af angst for, at virkningen af kemoterapien forstyrres.

I et italiensk studie i 1996 fik 30 patienter med hjernesvulster enten strålebehandling eller hormonet melatonin, der er en meget kraftig antioxidant. Overlevelsen var højere i gruppen, der fik melatonin.

Et finsk forsøg har vist, at behandling med antioxidanter i kombination med kemoterapi og bestråling forlængede overlevelsen af patienter med småcellet lungekræft i sammenligning med de fleste offentliggjorte resultater af behandling med kombineret kemoterapi og bestråling alene (Anticancer-Res. 1992 May-Jun; 12(3):599-606).

Herhjemme har Knud Lockwood m.fl. i en omdiskuteret undersøgelse vist, at ud af 32 kvinder med brystkræft, der havde spredt sig, var der ingen, der døde i studieperioden (forventet 4), ingen viste tegn på yderligere spredning, der var forbedret livskvalitet, og 6 patienter viste delvis remission (tilbagegang af kræften). Behandlingen var med store doser af en række antioxidanter.

En væsentlig ting, som antioxidanter også kan udvirke, er en nedsættelse af risikoen for skader på DNA i sunde celler. Det er en kendt sag, at kemoterapi og bestråling, der også udløser mængder af frie iltradikaler, øger risikoen for cancer senere i livet, netop på grund af skaderne på DNA. Oftest i form af akut leukæmi, som ikke sjældent optræder 4-5 år efter behandling af den oprindelige cancer.

Antioxidanter modvirker også iltning af fedtstoffer, hvilket hæmmer kræftcellers vækst, og kemoterapien virker kun på hurtigt voksende kræftceller. Antioxidanter, f.eks. E-vitamin, kan på denne måde øge kemoterapiens virkning.

Flavonoidet genistein fra sojabønner har vist sig at kunne øge ophobningen af visse kemomidler i kræftcellerne, og et andet, quercetin, har vist sig at øge flere kemoterapeutikas giftvirkning på kræftceller. Der mangler dog stadig kliniske studier af disse stoffers virkning på cancer kemoterapi.

I en omfattende gennemgang af problematikken vedrørende ernæring og cancer konkluderes det, at et tilskud af antioxidanter til kosten kan være en sikker og effektiv måde at øge virkningen af kemoterapi mod cancer. Patienternes livskvalitet kan blive forbedret ved at supplere kosten med antioxidanter, som nedsætter eller forebygger bivirkninger af kemoterapi.

Japanske forskere har i et dobbeltblindt forsøg vist, at en kombination af de tre antioxidanter E-vitamin, C-vitamin og N-acetyl cystein virkede beskyttende mod kemoterapifremkaldt hjerteskade uden at hæmme virkningen af kemoterapi. Det ville være dejligt, hvis danske kræftlæger og kræftforskere i højere grad ville interessere sig for antioxidanter.

Alt i alt taler utrolig meget for at kombinere kræftbehandlingen med først og fremmest en sund kost med rigeligt af grønt og frugt samt med tilskud af antioxidanter. Ved at give flere forskellige antioxidanter skabes der en synergi - et samarbejde mellem antioxidanterne, der forstærker virkningen af hinanden. Det er dog ikke nogen god idé at overdrive med noget, heller ikke antioxidanter, og det er som grundlag bedst at vælge dem i naturlig form.

En japansk undersøgelse viser, at den naturlige celledræbende aktivitet, som nogle af de hvide blodlegemer (lymfocytterne) udøver, forbedres ved indtagelse af grøntsager og ved nedsættelse af kemisk belastning af kroppen, især stop med tobaksrygning. Resultaterne af undersøgelsen viser en sammenhæng mellem det naturlige immunforsvar og nedsat forekomst af almindelige kræftlidelser.

Sammenfattede kan man konstatere, at antioxidant-netværket med dets mange støtter holder kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er god for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, især glutathion.

Først og fremmest må vi sørge for at få en sund og vel afbalanceret kost med mindst 600 gram frugt og grønt hver dag. Tilskud af de enkelte antioxidanter kan hjælpe, men de kan ikke klare det alene. Friske grøntsager og frisk frugt er det bedste, og hvor det er muligt gerne økologiske varer.

Man bør også forsøge at undgå kemiske stoffer så meget som muligt, og sørge for at holde fedtprocenten i maden nede på 30, så vidt muligt som flydende, sunde olier (olivenolie og fiskeolie samt kæmpenatlysolie og hjulkroneolie), foruden det fedt, der findes i grøntsagerne.

Frie radikaler spiller en rolle i opståelsen og udviklingen af næsten alle kendte sygdomme, og ved at styrke kroppens antioxidant-netværk kan vi give kroppen de våben, den har brug for til at føre en effektiv krig mod sygdom.

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud