Nytårsforsæt, der holder

Gode nytårsforsæt | Sådan laver du nytårsforsæt, der holder

Vi kender alle til det at lave et nytårsforsæt. Men hvordan laver man et holdbart og vedvarende nytårsforsæt? I denne artikel får du input til at lave et nytårsforsæt, som rent faktisk holder - og en nytårshilsen fra Mads Bo.

Hvorfor er det, nytårsforsæt aldrig rigtig holder ved? Mange går galt i byen ved at sætte ekstreme og urealistiske krav til sig selv. Vi vil simpelthen ændre på adfærd og vaner, som ikke ligger i vores grundstruktur. Du skal derfor arbejde med dit fundament, hvis du gerne vil have succes med at ændre din livsstil - hvor det er holdbart. Herunder får du 5 trin til at lave succesfulde nytårsforsæt - uanset om det er 1. januar eller 16. maj. Man kan nemlig sagtens tage skeen i den anden hånd på alle tider af året. Men først en nytårshilsen til dig fra Mads Bo.  

 

1. Hvorfor vente?

Hvis du har en idé om, at du vil begynde at gå en tur hver dag, løfte vægte eller få en smoothie hver morgen, hvorfor så vente til 1. januar? Hvorfor ikke bare begynde med nogle gode gåture og bruge juledagene til at blive fortrolig med din blender og få fyldt fryseren op med frostgrønt? Tro os – det bliver ikke nemmere i det nye år.

2. Kig på dine vaner

Sandheden er nok, at ser man ikke sig selv som typen, der går en time hver dag, så bliver det svært at holde motivationen kørende til langt ind i januar. Vi skal arbejde med vores vaner, så vi med tiden identificerer os med den livsstil, vi ønsker. Derfor er det også en god idé bare at komme i gang jf. tip nr. 1. Et andet godt råd er at koble en ny vane på en allerede eksisterende vane. Vil du gerne lave 20 armbøjninger hver dag? Så kig på en rutine, som du allerede har fx. tandbørstning og lav de 20 armbøjninger lige herefter. Bogen Atomvaner beskriver dette og er den bedste guide til at ændre dine vaner. 

3. Fokusér på kosten

Vi kan have en tendens til at sætte for mange ting i gang på én gang: Sove bedre. Tabe sig. Træne to gange i ugen. Gåtur hver dag. Have mindst én social aktivitet hver uge. Sandheden er, at fokuserer du på kosten, så vil du med ét trylleslag løse alle disse 5 nytårsforsæt. Spiser vi ordentligt, vil vi sove bedre, tabe os, få mere energi til træning og overskud til at involvere os med andre. Hvordan gør man så dette? Det er super simpelt:

  • Stop med alt det, som ikke gavner dig. Tænk, du skal ikke engang starte med noget – bare stoppe med noget. Se vores input til den nemmeste sundhed her.
  • Få mindst 600 gram grønt HVER DAG. Mange har den opfattelse, at de får masser af grøntsager. Men hvordan gik det i søndags med vafler til morgenmad, smørrebrød til frokost og lasagne til aftensmad. Disse dage kender vi alle – men prøv at være nysgerrig på, hvordan du får flere grøntsager ind i de klassiske go-to retter. Vi har mange gode bud på simple, grønne hverdagsretter her
    Og så brug det ultimative trick til flere planter: Drik en juice og smoothie hver dag. Gerne to om dagen, så er du i mål, og alt grønt, du spiser udover, er blot ekstra grønt i hverdagen. 

4. Lad være med at være ekstrem

Det er sjældent set, at ekstreme nytårsforsæt holder længere end til 10. januar (med mindre man har en stærk motivation til at nå et specifikt mål - eksempelvis et maraton). Derfor er det vigtigt at sætte realistiske mål og fokusere på planlægningen. Hvornår skal du udføre din nye vane? Med hvem? Og undervurder ikke det sociale element – omgiver du dig med vinklubben eller den lokale løbeklub? Det har meget at sige for din chance for at ændre dine vaner og nå dine mål. Du kan læse mere om vigtigheden af stærke forbindelser her
Du kan helt gratis melde dig ind i vores Facebookgrupper Juice365 og Smoothie365, hvor vi i fællesskab nørder de flydende drikke. Det er virkelig et godt sted at hænge ud, hvis man gerne vil hjælpes i gang med flere gode, grønne vaner.

 5. Vær kærlig ved dig selv

Når du planlægger dine nytårsforsætter, så husk at indsætte delmål og milepæle. Hvordan fejrer du det? Når du har lavet smoothie hver dag i januar, kunne du dele et opslag om det i Smoothie365 gruppen. Vi lover dig, at der er MANGE som vil hylde dig og bakke dig op til at fortsætte – Det vil uden tvivl styrke den sejrsfølelse, du allerede har indeni.
Sørg for at fejre de små succeser og tag dig god tid. Det er vigtigt, at du har dig selv med i processen. Du er den vigtigste i dit liv, så vær god ved dig selv, nyd livet og føl kærlighed indefra. Så vil du opleve, at dit liv kan blive præcis, som du ønsker det. Du finder en fabelagtig guide til at mestre selvkærlighed her

 

Med ønske om et godt nytår og frugtbare nytårsforsæt.