Hvordan opnår man den livsstilsændring alle taler om? Svaret er vedholdenhed. Med den kan du opnå et varigt vægttab. Gør det ægte, gør det med kærlighed, så vil kroppen følge med.
Vægttab handler ikke om hurtige tricks eller diæt-vanvid. Det handler om at blive (grund)sund – for alvor. I denne guide får du 7 trin til varigt vægttab.
- Drop alt præfabrikeret mad – spis naturligt og nærende.
- Spis 2-3 mættende måltider med fedt, protein og kulhydrat.
- Prioriter grøntsager – de nærer cellerne og understøtter afgiftning.
- Stop op og reflekter over dine vaner – hvorfor rækker du ud efter skrammel?
- Fokusér på søvn og stressniveau.
- Motionér blidt og respektfuldt – kærlig bevægelse fremfor tvang.
- Tag ansvar for dit liv og din sundhed – ingen andre kan gøre det for dig.
1. Drop skrammel
Undgå højkalorie mad med lav næring. Grøntsager er lav kaloriemad med høj næring. Det handler om at fodre vores celler og give dem, hvad de har behov for. I stedet for at tænke kaloriefattigt mad, så start med at tænke naturlig, nærende mad. Faktisk er den nemmeste vej til optimal sundhed, at sige ’nej’ til alt det, du ved, ikke er godt for dig.
Start i dag: Spis mad uden labels. Naturlig mad. Kender du ikke ingredienserne på varedeklarationen, så lad det stå.
Læs også den nemmeste vej til sundhed.
2. Spis 3 måltider om dagen – og bliv mæt
Hold dig til 3 måltider om dagen, hvor du bliver ordentlig mæt. Dvs. at din krops behov for makronæringstofferne fedt, protein og kulhydrat er opfyldt. Brug friskpresset juice som cellemad med fart på mikronæringstoffer, du drikker i forbindelse med et måltid. Og drop snacks mellem måltider.
Overvægtige er ofte overfodret og underernæret. Overfodret fordi man får rigeligt mad. Underernæret fordi kroppen ikke får det, den spørger efter. Når vi fodrer kroppen korrekt, forsvinder den konstante sult, og vi spiser automatisk mindre.
Start i dag: Følg denne tallerkenfordeling. ½ grøntsager, ¼ protein, ¼ kulhydrat. Og spis kun til du er 70% mæt.
Læs mere om overfodret og underernæret.
2. Prioritér grøntsagerne
Sæt fokus på grøntsager – de indeholder flere næringsstoffer og mindre sukker. De understøtter den naturlige afgiftning og hjælper leverens funktion, som filtrerer mere end 500 liter blod dagligt.
Vi bliver ikke sundere, gladere eller mere energifyldte end de celler og det miljø, de “svømmer” rundt i. Ophobning af affaldsstoffer gør os syge, gamle og trætte. Det gælder derfor om at skille sig af med dem – nogle kalder det detox, andre afgiftning. Uanset ord, er det essentielt at kroppen kan slippe affaldsstofferne, så et vægttab kan finde sted.
Start i dag: Begynd dagen med en smoothie og drik juice til dine måltider flere gange i ugen. Det er den nemmeste genvej til flere planter i hverdagen.
Læs mere om afgiftende livsstil.
4. Vægttab sidder mellem ørerne
80% af det at være sund sidder mellem ørerne. På samme måde mener vi, at 80% af et vægttab sidder mellem ørerne. Ofte er der følelser, vi flygter fra. Spiser vi sukker, dæmper vi følelserne. Så næste gang du tager isen i fryseren, stop op og spol filmen 3 minutter tilbage. Hvilke tanker skabte de følelser, der fik dig til at rejse dig?
Start i dag: Stil dig selv spørgsmålet: Hvorfor rækker jeg ud efter det, jeg gør?
Læs også "Sundhed sidder mellem ørerne".
5. Stress og søvn
Dit stressniveau og dermed stresshormoner er afgørende. Stabile hormoner = lettere vægttab. Når kroppen er stresset, sænker du forbrændingen. Tænk også på dette, når du starter dagen med en kop kaffe – så er kroppens alarmberedskab sparket i gang.
Søvn er den direkte modsætning til stress – så hvis du føler dig stresset og udkørt – gå i seng. Har du ikke styr på andet, så få styr på dette som det første. For søvn er lige så vigtig som mad – uden søvn kan selv den bedste juice og den stærkeste motivation have svært ved at virke.
Start i dag: Gå i seng en halv time før, du plejer. Sigt efter 7 timers søvn – gerne mere.
Lær også, hvordan du styrer dit stress niveau.
6. Blid motion og omsorg for kroppen
Motion er vigtigt, men mad og det, du spiser, er langt vigtigere. Vægttab bør aldrig være en kamp mod dig selv. Med omsorg og respekt finder vi stille og roligt den vej, der passer bedst – en vej baseret på kærlighed til os selv, ikke tvang. Blid motion hjælper både, afgiftning, fordøjelsen og bindevæv med at slippe gammelt skidt.
Start i dag: Gå en tur hver dag på minimum 30 minutter.
Se også video med Chris Macdonald.
7. Tag ansvar for din sundhed
Afgifterne på sodavand, alkohol og sukker SÆNKES i takt med, at sygehusene bliver mere og mere overfyldte. Og nu lægger de også moms på fitnessydelser. Derfor må du tage ansvar for dit liv. Sundhed kan ikke uddelegeres – ikke til politikere, ikke til et sundhedssystem (sygdomssystem).
Det er nemmere og billigere at leve usundt. Men vores primære fokus fra vi slår øjnene op, til vi går i seng, bør være at dække kroppens basale behov. Brug grøntsager i sæson og handl med fornuft og smart, så kan det faktisk også være billigt at leve sundt. Især når man også udelader unødvendige snacks i hverdagen.
Uden sundhed er vi ingenting. Mange løber tør for helbred, før de løber tør for penge.
Start i dag: Drik en daglig smoothie. Det ultimative manifest til din grønne retning.
Læs også ”Bekæmp livsstilssygdom med livsstil”.

























