Det lader til at JavaScript er deaktiveret i din browser. Du skal have JavaScript slået til i din browser for at kunne bruge alle funktionerne på dette website.
Man - fre 09.00 - 14.00
info@highonlife.dk
IL' TEMPO GIGANTE SHOT
Vandmelon is
Spizy Thai suppe
Sort quinoapizza
Sundhedshjulet er et værktøj, som giver et øjebliksbillede af din sundhedstilstand og sundhedsfremmende aktiviteter. Det hjælper med at gøre det tydeligt, hvor der skal sættes ind. Alt for ofte kommer man til at stirre sig blind på et enkelt område af livsstil. Det kunne være kosten og så bruger man masser af ressourcer på at finde ud af om der skal agurk eller squash i juicen, samtidig med at et eller flere sundhedsområder er totalt forsømt. F.eks. nogle af de mest essentielle områder som søvn og træning.
Vælg et område og marker, hvor du befinder du dig på en skala fra 0-10, hvor 10 er det bedste og nul er det dårligste. Den laveste score markeres ved cirklens midte, og højeste score er helt yderst. Sådan går man hjulet igennem og når du har skraveret alle felter fra midten og ud, skal du forestille dig at dette hjul sidder på en bil som kører 120 km/t. Spørg dig selv: Er der balance eller hopper det? Beslut dig for hvor der skal sættes ind, og hvor du ønsker at være om en uge. Brug gerne fem minutter på at definere, hvad du specifikt bør gøre anderledes. Ønsker du at øge sandsynligheden for succes, kan det være en god ide at dele dine målsætninger med en ven som kan støtte og hjælpe dig. Endnu bedre, gør det sammen med ham/hende.
Klik "Læs mere" herunder og du finder en kort beskrivelse af de 8 områder af sundheden, som der er fokus på i sundhedshjulet. Du finder ligeledes nogle spørgsmål, som du kan bruge til inspiration.
Ilt er det absolut vigtigste næringsstof for kroppen og dens mange celler. Hvor god er du til at få minimum en halv times motion om dagen? Lange gåture? Er du god til at trække vejret i løbet af dagen? Kommer ilten helt ned i bunden af lungerne? Læs mere om motion her.
Er du en god vanddrikker? I hvor høj grad når du op på 2-3 liter dagligt? Er du god til at starte dagen med et stort glas vand? Det anbefales at drikke en 1/3 kropsvægt i deciliter. Det vil sige, at hvis du vejer 60 kg, skal du drikke minimum 2 liter dagligt. Skinner solen eller træner du intenst, skal du drikke endnu mere.Læs mere om vand her.
Får du minimim 600 gram frugt og grøntsager om dagen? Er du god til at lave juicer og smoothies? Store salater, lækre supper og generelt bare spise frisk frugt og grønt? Læs mere om de rette byggesten her.
Behovet for søvn er meget individuelt, men generelt anbefales det at sove otte timer i døgnet. Spørgsmålet er, i hvor høj grad du prioritere din nattesøvn? Har du små børn der holder dig vågen? Hvor god er du til at sove? Sørg for at dit soveværelse er stille, køligt og HELT mørkt. Fjern alt elektronisk udstyr, som mobiltelefoner, tv, lysende alarmure, mv. Læs mere om søvn her.
Er du typen der er god til at kigge efter det gode og positive i dit liv? Eller har du trænet dig selv til at finde fejl og mangler?Er du autentisk og god til at udtrykke dine følelser? Har du ofte en følelse af taknemmelighed? Hvor god er du til at grine og prioritere tid med venner og familie? Har du styr på dine værdier og lever du i overensstemmelse med dem? I hvor høj grad elsker og acceptere du dig selv? Føler du dig High on Life? Læs mere her.
Får du nok af de sunde og essentielle festsyrer, som bl.a. bruges til opbygning af cellemembranen i alle celler? F.eks. nødder, frø, kerner, en god økologisk koldpresset planteolie, fiskeolie mv. Læs mere og bliv klogere på de gode og sunde fedtstoffer her.
I hvor høj grad oplever du at have stabil energi i løbet af dagen? Er dit humør stabilt hele dagen? Læs mere om blodsukker her.
Hvor god er du til at sige ’nej tak’ til fristende oplevelser, når din kalender i forvejen er fyldt op? Har du ro i hovedet i løbet af dagen og inden du skal sove? Hvor god er du til at lave ingenting (uden din mobil) Føler du dig rolig, let og fredfyldt? Kan du mærke dig selv? Har du tid, ro og overskud til at nyde denne smukke rejse, også kaldt livet? Læs mere her.
Håber du kan bruge dette redskab til at skabe endnu mere energi og passion i dit liv. Overvej at lave hjulet hver søndag i en periode, indtil du har opnået dit ønskede niveau og balance.
De rette byggesten
Ilt og vand er de vigtigste elementer for kroppen, derefter kommer næringsstoffer – ikke mad.
Den optimale søvn
For lidt søvn går åbenlyst ud over energi og koncentration, men faktisk går det også ud over indlæring, hukommelse og immunforsvar.
Hvorfor være fysisk aktiv?
Er det virkelig så vigtigt at motionere? Kan man ikke bare nøjes med at spise super sundt og så slippe for den fysiske aktivitet?
Kunsten at være nærværende
Du har hørt det før - mange gange! Nærvær er blevet det nye buzzword. Men hvorfor? Hvad er nærvær, og hvordan bliver vi mere nærværende?
Positive tanker
Vi bliver, hvad vi spiser – og tænker. For sundhed er meget mere end at løbe ti kilometer om dagen og spise broccoli.
Rigtig fedt for kroppen
Vi har brug for fedt. Vel at mærke det rigtige, sunde fedt. Fedtsyrer stabiliserer dit blodsukker, øger forbrændingen og holder dig ’kørende’ i længere tid.
Stabilt blodsukker
Sidder du fast i blodsukker-rutschebanen?
Vand - kilden til liv
Selvfølgelig har vores krop brug for vand - og meget af det. Hver eneste lille bitte celle af vores krop har brug for vand for at fungere optimalt.
Venligst læs og accepter vores vilkår og betingelser, inden du fortsætter med dit køb.