Guide: Få hjælp til overgangsalderen

Laksetaerte I Caroline Fibæk

Har du rod i hormonerne? Er natten blevet for varm? Driller kilo og humøret? Her får du tips til en mere behagelig overgangsalder fra Danmarks dygtigste hormonekspert Caroline Fibæk.

Fra vi er 40 år og frem opfører kroppen sig meget anderledes end det vi kender, hvilket skyldes at der sker en masse hormonelle ændringer. Og det er ikke bare med kønshormonerne. Inden vi kaster os ud i det, er det vigtigt at få et par begreber på plads.

  • Overgangsalder er bred betegnelse for de ændringer som sker, inden man bliver menopausal.
  • Perimenopause er årene fra de første hormonelle ændringer sker.
  • Menopause defineres ved at det er et år siden sidste menstruation – herefter er man postmenopausal.

Hvad er overgangsalder

Danske kvinder har i gennemsnit sidste menstruation når de er 51,6 år. I takt med at der bliver færre æg i vores ægreserve, hvilket for de fleste starter ved 40 årsalderen og for mange allerede når vi er 35, så begynder FSH (Follikel Stimulerende Hormon) at stige. FSH er hjernens hormonsignal til folliklerne i æggestokkene, som er de ægblærer vores æg ligger i. FSH forsøger at presse folliklerne til at modne æg, og jo færre æg der er, jo mere stiger FSH. Stigningen i FSH får ovarierne til at producere mere østrogen, hvilket for de aldrende æggestokke resulterer i en spontan udskillelse af østrogen, for bagefter at dale igen … hej hedestigninger.

Men det høje FSH påvirker også leveren, øger kolesterol og inflammation og gør dig mere insulinresistent. Og når celler bliver insulinresistente, så kan blodsukkeret ikke komme ind i cellerne og blive forbrændt til energi … hej til deller, træthed, koncentrationsbesvær PMID: 35550473.

Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg er ramt af menopause gener?

Start med at værdsætte visdommen ved at blive ældre. Det er et stort privilegie at få lov til at ældes. Mange er ikke så heldige … og husk derefter at der er SÅ meget du selv kan gøre for at mindske symptomerne i både perimenopausen og i (post)menopausen.

Her er de tre vigtigste ting du kan begynde med nu

  1. Spis protein til alle måltider.
  2. Skru op for phytonæringsstofferne … med andre ord, suppler din protein med mad lavet af planter.
  3. Se dine søvnvaner efter i sømmene. Undgå kaffe og skærm aktivitet op til sengetid. Gå i seng og stå op på samme tid hver dag, så du har mulighed for mindst 8 timers søvn. 

Her er de tre vigtigste ting, du kan stoppe med nu

  1. Skru ned for kaffe, alkohol og sukker.
  2. Identificer de ting der stresser dig, gør noget ved de ting du kan ændre på og find fred med resten.
  3. Skru ned for lange løbeture og op for daglig, tung, intens og kortvarig styrketræning. 

Symptomer på overgangsalder

Der er 34 symptomer relateret til perimenopausen, men desværre er der alt for mange kvinder som ikke ved, at det de døjer med er perimenopause-symptomer. Mange oplever at det er svært at få den tilstrækkelige hjælp hos lægen. Eller endnu værre, at de bliver fejlbehandlet. Fx humørændringer en hyppig bivirkning ved udsving i østrogen. Mange oplever at blive behandlet med antidpressiva fremfor at undersøge om kvinder fra 35 - 40 årsalderen måske er på vej ind i perimenopausen, og så adressere det, altså behandle rodårsagen, fremfor at tilbyde symptombehandling. For der er rigtig mange ting man selv kan gøre i den periode.

Men hvordan ved du det så om du er i perimenopausen? Det gør du ved at se på de kliniske tegn, og så sammenholde det med din alder og symptomerne fra din menstruationscyklus.

For nogle varer symptomerne et par år, for andre klinger det først af over et årti.
De fleste kvinder oplever flere af følgende symptomer i perimenopausen:

Kraftigere PMS symptomer, Uregelmæssige menstruationer, Hedestigninger, Nattesvedeture, Ømme bryster, Søvnbesvær (enten med at falde i søvn eller blive i søvnen længe nok), Vægtøgning (særligt abdominalt), Inkontinens eller “lille blære”/hyppig tissetrang, Vaginal tørhed, Humørændringer (irritabilitet, humørsvingninger, depression), Tør og kløende hud, Kraftigere og mere smertefulde menstruationer, Muskel- og ledsmerter, Lavere libido, Koncentrationsbesvær eller tågehjerne, Uregelmæssig hjerterytme, Øget insulinresistens, Hårtab eller -udtynding, Træthed, Oppustethed og fordøjelsesbesvær, Væskeophobninger, Tandkødsproblemer, Kramper (særligt nedre ekstremitet)

Symptomerne er ofte diffuse, fordi de kønshormoner som kroppen mangler (østrogen og progesteron), påvirker næsten alt væv i kroppen. Og altså ikke kun fertiliteten og menstruationen. I det følgende kapitler gennemgår jeg de områder b.la. vægtøgning, mental sårbarhed og hukommelse, som ofte driller mange:

Kapitler i guiden
- Undgå insulinresistens og vægtøgning i overgangsalderen
- Overgangsalder og stress
- Sådan passer du på hukommelsen i overgangsalderen
- Kost i overgangsalderen
- Protein i overgangsalderen

 

/ Caroline Fibæk

 

Hormonterapi og individuel hjælp i overgangsalderen

Er dine gener mere end du selv kan overskue, eller har du svært ved at afgøre, hvad er det rigtige for dig. Så er det masser af hjælp og vejledning at finde her.  
Her kan du også finde hjælp og vejledning om HRT – Hormone Replacement Therapy også kaldet MRT – Menopause Hormone Therapi.

Caroline Fibæk
Caroline Fibæk

Specialist i det kvindelige hormonsystem og Functional Medicin. Grundlægger af HormonKuren og Institut for Komplementær Hormonterapi.

Læs mere