• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Ideer og opskrifter med juicerester

Et af de spørgsmål, der dukker op igen og igen, når vi deler billeder og video af juice på Instagram og Facebook er ’hvad gør i med pulpen’. I denne artikel får du gode ideer til, hvordan du kan bruge dine pulp rester.

- Bag boller. Du har sikkert prøvet at lave gulerodsboller. Med en juicemaskine behøver du ikke rive gulerødder. Pres i stedet et glas forfriskende juice og kom gulerodspulpen i din bolledej. Du kan bruge lige de frugter og grøntsager du vil have i dit brød. Se opskrift her.

- Lav scrambled eggs. Om det er kål, spinat, rød peber eller squash. Steg det af på panden med dit ynglingskrydderi og slå et æg ud i og scramble hele herligheden. Få opskrift her.

- Bag muffins. Og det skal være måltidsmuffins eller dessert muffins afhængig af, hvad der kommer i din juicemaskine. Prøv disse lækre puffins.

- Lav grøntsags’kød’boller eller frikadeller. Bind pulpen sammen med lidt mel og æg. Prøv at se her.

- Kog det med i en kødsovs. Ingen vil opdage det og giver en masse lækre fibre og fylde til din ret. Fungerer selvfølgelig også i lasagne.

- Lav rødbedebøffer. Så enkelt og så lækkert. Få opskriften her.

- Bag knækbrød. Veganske og glutenfri snack stænger eller knækbrød. Loppefrøskaller, kerner og frø er med til at binde det sammen. Se hvordan.

- Lav grøntsagsboulion. Jeps. Næste gang du skal lave en ret, hvor du skal bruge grøntsagsboulion – ja så har du din egen i flydende form. 

- Put det i din smoothie. Enkelt og simpelt. Hvis du alligevel laver smoothie hverdag, så kom det da deri. Den billigeste smoothiebooster. Læs mere her.

- Lav dip, pesto eller smøreost. Uanset hvilken, så kan du røre juicerester i.

Tip til brug af juicerester

Når du gerne vil bruge dine juicerester, så sørg for at få de velsmagende grøntsager igennem først. Citrusfrugter og et stort stykke ingefær smager godt i juice, men vil blive for gennemtrængende i en kødsovs.

Det afhænger af din juicemaskine, hvor våd eller tør din pulp er. Jo bedre juicemaskine, jo mere tør er pulpen. Derfor er det vigtigt, at du regulerer væske og tørre ingredienser i eksempelvis dejopskrifter. Så du opnår en konsistens, du kender fra lignende opskrifter.

Skal du ikke bruge juiceresterne med det samme, så opbevar det i en lufttæt beholder i køleskabet. Så kan det sagtens holde sig friskt et par dage. Du kan også fryse dem ned i små portioner fx i isterningbakker. Så er de nemme at dumpe i din smoothie.

Har du høns i haven eller en kompostbunken, så kan du også lade pulpen gå i cyklus der.

Relaterede produkter