• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Flere og flere mennesker i Danmark vil gerne undgå gluten i deres kost - enten fordi, de har cøliaki (glutenintelerans) eller fordi, de føler ubehag ved at fordøje det.

 

Cøliaki, også kaldet glutenintolerans, er en kronisk tarmsygdom, der gør, at man ikke kan tåle proteinet gluten. Hvedemel og flere andre kornsorter indeholder dette protein, og derfor må man ofte ty til andre råvarer, hvis man f.eks. skal bage glutenfrit. I stedet for at købe glutenfrie alternativer til hvedemel, kan du med en Vitamix tørkande nemt lave dit eget glutenfri mel - det vil din mave blive glad for. Selvom man ikke har cøliaki, kan man godt føle ubehag og oppustethed ved at spise gluten og derfor stile mod at undgå det i sin kost. Vi gør vores bedste for at lave lækre opskrifter, der ikke indeholder gluten.

Gluten bruges i meget bagværk - en uheldig kombination

Glutenindholdet øger brødets hæveevne, derfor efterspørger danske bagerier hvede med et højt glutenindhold. Samtidig stiger vores indtag af hvidt brød og pasta. En kombination som ikke altid er godt for vores maver og kan gå ud over fordøjelsen. Af samme årsag menes det også, at flere og flere har udviklet glutenallergi eller - intolerance. 

Undgå præfabrikeret glutenfrit brød

På grund af intolerance eller ubehag søger mange derfor glutenfrie alternativer. Selvom det kræver en indsats i hverdagen, vil vi altid opfordre til at man bager sit eget glutenfrie brød. Det brød man køber kan være en genvej, men består primært af majsstivelse, kartoffelstivelse, hvedestivelse, surhedsregulerende midler, salt og dårlige fedtstoffer. Det er groft set ikke andet end en spiselig tallerken til det, du putter oven på.

Bag glutenfrit

Lav istedet en bolledej med nærende glutenfrit mel af hirse, boghvede, majs, sorghum, glutenfri havre, quinoa, mandler m.m. At bage glutenfrit kan være en kunst, da det kræver loppefrøskaller for at lave struktur, mere æltning og længere hævetid. Men det er slet ikke umuligt eller svært. Du kunne prøve disse lækre glutenfrie eftermiddagsboller. Vi laver selv vores glutenfrie mel ved hjælp af Vitamix tørkande. Så er der altid frisk glutenfri mel og det er tilmeld meget billigere at købe hele kerner end færdigmalet mel. Læs her hvorfor vi synes tørkanden her et must i ethvert glutenfrie køkken. 

Nem glutenfri mad

Vi har lavet en masse opskrifter uden gluten - både bagværk, aftensmad og kager. Du kan finde dem alle sammen i vores opskriftskatalog.

Den absolutte genvej er at droppe brødet og at gå all-in på planter.

- Udskift franskbrød med en smoothiebowl.

- Udskift sandwich med en måltidssalat.  

- Udskift pastagryden med en varm suppe

Det vil med garanti også få dig på next level i dit grøntsagsgame og uden tvivl sikre, at du får mindst 600 g om dagen. 

Du kan også læse vores guide til at spise flere planter i hverdagen her.

Relaterede produkter