Sunde snacks

Opskrifter på sunde snacks

I denne guide får du, udover opskrifter på sundere snacks, også 4 gode grunde til, hvorfor du skal spise sundere alternativer til sukker, samt tips og tricks til, hvordan du gør det simpelt i en travl hverdag.

Lækre, sund(ere) snacks

Varme hyggedrikke, sunde dadelkugler, lækre is, sprudlende drinks og mættende pandekager. Kunne du tænke dig en sundere udgave af disse? Så er du havnet det helt rigtige sted. For vi har udskiftet de klassiske sukkerholdige lækkerier med velsmagende og ikke mindst sundere alternativer, som giver din krop den næring og energi, som den har fortjent.

Sunde alternativer til sukker

Vi arbejder hele tiden på at udvikle sundere, naturlig og mere nærende alternativer til slik og andre søde sager. Vi er fuldt ud bevidst om, at det ikke er noget man skal spise morgen, middag og aften. Det høre de særlige lejligheder til, da det er næringstæt af nødder og indeholder eksempelvis honning eller frugtsukker. Men hvis alternativet er slush ice og fredagsslik, så ved vi godt hvad vi vil sætte vores penge. Derfor tillader vi os at kalde vores sundere snacks for sunde snacks. Og sunde snacks behøver ikke være kedelige. For du kan både lave kager, desserter, is og milkshakes. Det handler blot om at finde et naturligt alternativ til raffineret sukker. Langt hen ad vejen bruger vi frugt og bær strategisk til at søde vores snacks og lækkerier. Sukker fra frugt kommer nemlig i en afbalanceret form sammen med kostfibre, vitaminer mm. Derfor er det mere naturligt for kroppen. Du kan også bruge krydderier som vanilje, kanel og lakridsrodspulver, som vækker andre sanser og nedsætter behovet for det søde.

Vores søde favoritter 

  • Mango, jordbær, banan, tørret frugt som dadler.
  • I nogle tilfælde honning, rapadurasukker og kokosblomstsukker.

Sådan laver du nemme, sunde snacks

Når hverdagen er travl, ryger vi nemt i skabet med slik og søde sager. Derfor kan det være en god ide at anerkende det søde behov og forkæle sig selv med hjemmelavet og nærende snacks. Forbered dine råvarer, så er det nemt og hurtigt at gå til, når den søde sult melder sig. Det kan du gøre ved at:

  • Lave store portioner sunde is, dadelkugler, bananpandekager m.m. så du altid har en sund snack i køleskabet eller fryseren.
  • Snitte dine frugter og grøntsager og opbevare dem i en vakuumbeholder, så kan de holde sig friske flere dage i køleskabet, og er lige til at smide i din blender til en lækker smoothie.

Vi har samlet alle vores lækre opskrifter på sunde snacks lige her.

Basisvarer til det sunde snackkøkken

Herunder får du en række råvarer, som vi altid har i vores køkken. Så er det stort set altid muligt at fremtrylle en hurtig og sund snack, når trangen til sødt melder sig.

  • Friske og frosne bananer, bær i alle afskygninger, dadler og andet tørret frugt
  • Havregryn, honning, kokosmælk, kanel, vaniljepulver, kakaopulver, nødder og kerner

4 gode grunde til at undgå sukker

1. Du undgår E-numre og tilsætningsstoffer. E-numre, konserveringsmidler og kunstige farvestoffer er unaturlige stoffer, som kroppen ikke har brug for. Kroppen vil hellere have ”rigtig mad” – friske, økologiske råvarer, der er smukke fra naturens side og ikke er sminket for at se appetitlig ud.

2. Du får mere energi og overskud. Når du spiser mindre sukker, vil du helt automatisk få mere energi, fordi du ikke konstant udsætter dit blodsukker for en tur i tivoli. Så i stedet for at smide dig på liggestolen på terrassen med en stor flødeis, så lav i stedet en frisk sorbet is på din powerblender og nyd, at du kan spise en ekstra stor portion uden dårlig samvittighed og samtidig nære din krop. 

3. Du vil sove bedre. Sukker er med til at trække dig ud af den dybe søvn, hvilket gør, at du ikke føler dig udhvilet, når du vågner næste dag. En afbrudt nattesøvn har også effekt på din produktion af hormoner, der kontroller vores naturlige appetitregulering. Når dette sker, har du øget risiko for at overspise og tage på i vægt.

4. Du vil få tak fra immunforsvaret. Hvis du går og føler dig lidt sløj, så kan det være en god ide at kigge nærmere på dit sukkerforbrug. Sukker kan gør dit immunforsvar lidt træt. Så dit immunforsvar vil takke dig, når sukker ikke længere står på menukortet.