I dette interview med Chris MacDonald fortæller han om sine personlige erfaringer med kost og det at leve som flexitar. Interviewet er et uddrag. Find det fulde foredrag i bogen Go Green.
Walk and talk med Chris MacDonald
Chris har lynendes travlt som coach og inspirator, og går til opgaven med at inspirere danskerne til en sundere og mere balanceret livsstil med samme opskrift, som han har valgt at leve i den højeste ende af flexitarskalaen: Brug hovedet, gør dine egne erfaringer og undersøg tingene grundigt, inden du giver dit ja – men når valget er taget, så gør en helhjertet og nærværende indsats.
Hvorfor har du valgt den flexitariske livsstil?
Min interesse i ernæring udspringer oprindeligt fra min uddannelsesmæssige baggrund i fysiologi. Med tiden ændrede mit fokus sig fra præstationsfysiologi – altså sportsfysiologi, hvor det gælder om at optimere den menneskelige præstation – til velvære- og trivselsfysiologi samt sygdomsforebyggelse. Når du først er begyndt at interessere dig for sygdomsforebyggelse, så løber du hurtigt ind i masser af undersøgelser og videnskabelig litteratur, der beskriver fordelene ved en plantebaseret kost. Så i begyndelsen var det ikke engang af personlig interesse, for det var først som 30-31 årig, at jeg startede med at eksperimentere med en vegetarisk diæt. Og for mig var det virkelig et eksperiment! Udgangspunktet var nysgerrighed og motivation for at finde svar på to spørgsmål: 1) Kan vegetarisk kost give mig endnu mere energi? 2) Er det realistisk fra et fysiologisk standpunkt at præstere på et højt niveau på vegetarisk kost?
På det tidspunkt trænede jeg til Race Across America (5.000 km cykling på 10 dage tværs over USA, red.), så jeg havde hverken problemer med energi eller helbred, men jeg havde læst om disse fantastiske atleter, som levede vegetarisk, f.eks. langdistanceløberen Scott Jurek. Jeg kunne altså se, at det kunne lade sig gøre, men jeg er typen, der skal mærke det på egen krop, og når jeg kiggede på den videnskabelige liste over sund mad, så dukkede Kentucky Fried Chicken bare ikke op! Jeg droppede ikke al kød fra den ene dag til den anden, men lavede små justeringer og i min søgen efter at blive så sund, stærk og hurtig som muligt, endte jeg næsten automatisk med at spise mindre og mindre kød. Det er da interessant, ikk’? Jeg prøver på ingen måde at overtale alle til at blive vegetarer, jeg må bare konstatere, at jeg både havde det bedre og præsterede bedre, jo mere plantebaseret jeg spiste.
Kød har bestemt spillet sin rolle, men der er ingen rigtig gode grunde til at spise det i de mængder, vi gør i dag. Vores hjerner bliver f.eks. ikke større af at spise kød, så evolutionært er der ingen begrundelse. Det interessante er dog, at på grund af kødets meget tidlige rolle i vores udvikling har vi en stærk lyst til kød. Folk taler om lysten til sukker, salt og fedt, men til den liste kan vi også tilføje kød. Faktisk er det mærkeligt, vi kalder det “afhængigheder,” for det er egentlig bare, hvad vi naturligt er programmeret til at hige efter for at kunne overleve. Du kan ikke afinstallere programmerne, men kun gøre dit bedste for at indrette dit liv, så programmerne ikke volder dig problemer. Så selv om vores DNA måske kalder på kød, er det vigtigt at huske, at vores forfædre spiste kød i meget mere begrænsede mængder og desuden kød af høj kvalitet. Det var ikke en T-bone steak fra en ko, som har tilbragt det meste af sit liv i en betonblok uden at komme i nærheden af grønt græs.
Hvor er du på sundhedsskalaen?
Jeg synes, min far udtrykte det meget præcist efter han var begyndt at spise sundt og træne til at bestige Mount Rainier: “På en skala fra 1 til 10 over, hvor godt man kan have det, har jeg beskrevet de sidste 20 år som en 7’er eller 8’er… men nu, hvor jeg kigger tilbage, må jeg indse at min skala var i stykker. Det, som jeg før kaldte en 8’er, vil i dag have svært ved at nå op på en 3’er.”
Jeg tror, vi alle oplever, at skalaen går i stykker i ny og næ, og det er vigtigt at være opmærksom på. Vores levevilkår har ændret sig så radikalt gennem tiden. Vores forfædre behøvede aldrig at stille spørgsmålet “Vil denne mad øge eller mindske min risiko for livsstilsrelaterede helbredsproblemer?” Vores ønsker, længsler og indtag af mad er bygget op omkring vores behov de næste fire timer til fire dage, men aldrig de næste 40 år. Et irrelevant spørgsmål i 99% af menneskets historie, men i dag må vi som generation tænke mere over det end nogensinde før. Når vi får livsstilsrelaterede helbredsproblemer, er det jo ikke fordi, vores livsstil har være ubalanceret de forgangne fire måneder – det er en akkumuleret sum af vores livsstil de seneste 20-30 år. Derfor skal vi lære at følge vores intellekt i højere grad end vores instinkter, når det kommer til mad.
Du har været 100% vegetar. Hvorfor gik du tilbage til at være flexitar?
Ja, jeg var vegetar i fire år, men nu spiser jeg primært en plantebaseret kost og lidt kød. Også kaldet flexitar. Hvis jeg skal være helt ærlig, så giver det mig mest af alt associationer til en forhistorisk skabning. En flexitar kunne ligeså godt være en dinosaur. Så derfor foretrækker jeg at sige, at jeg primært spiser en plantebaseret kost, lidt kød og i perioder vegetarisk.
Grunden til, at jeg gik væk fra at spise vegetarisk, var mest et praktisk spørgsmål. Mest for at gøre det nemmere for andre, og ikke så meget for mig selv. Når jeg spiser kød, er det nemlig som regel til højtider eller når jeg er på besøg hos andre, som har gjort en stor indsats for at lave mad. Jeg har da også nydt nogle af de måltider. Men det var bestemt nemmere at spise sundt i sociale sammenhænge, da jeg var 100% vegetar, fordi jeg kunne informere folk i forvejen. Derfor trækker jeg også stadig ”vegetarkortet,” når jeg er på restauranter eller skal flyve, da det gør det så meget nemmere at spise sundere.
Hvordan ser du Danmarks udvikling, når det kommer til sundhed og kød?
En af de fascinerende ting, jeg elsker ved Danmark, er, at når en gruppe mennesker starter med at gøre noget, der giver mening, så er det nemmere at starte en bevægelse end i f.eks. USA. Danmark er på mange områder et homogent land, så når der sker noget vigtigt og godt, spreder det sig til resten af landet. Det er faktisk én af Skandinaviens fordele i kampen mod livsstilssygdomme.
Flere og flere begynder at lave deres egen juice, og stigmaet, der måske har været omkring det at spise grøntsager for at leve sundere, er markant reduceret. Og som fysiolog er jeg på ret sikker grund, når jeg siger, at den gennemsnitlige dansker ville gøre noget rigtig godt for deres helbredsmæssige tilstand, hvis han eller hun reducerede sit daglige indtag af kød.
Har du et godt “første skridt” råd til andre, der ønsker at spise mindre kød?
Det bedste første skridt er at øge sit indtag af grøntsager. Lær at lave gode og varierede salater. Jeg voksede selv op med et par icebergsalatblade, tomater og agurker som standard, og selvom det i sagens natur er en salat, så kan du sundhedsmæssigt ved at tilsætte forskellige grove grøntsager samt bønner, linser, quinoa osv. køre rundt i en Ferrari i stedet for en Fiat fra 1970. Selv hvis du kun reducerer dit kødforbrug en lille smule, vil flere grøntsager have en positiv effekt på dit helbred.
Jeg tænker, at enhver, som planlægger at leve til de er 80 ikke hver dag spiser masser af kød og kød af mindre god kvalitet. Vi har i lang tid vidst, at den bedste måde at reducere risikoen for tarmproblemer er ved at spise flere fibre og mindre kød. Desuden kommer der langsomt men sikkert mere forskning, som viser, at mange andre sygdomme også får svære vilkår og dermed potentielt ikke udvikles, hvis vi spiser mindre kød.
Mit syn på sygdomsbekæmpelse er at skabe de værst mulige betingelser for sygdommene og det mest fjendtlige indre terræn overhovedet muligt gennem mad, motion, meditation, stressbalance, åndedrætsteknikker mm. Hvis vores indre terræn er lige så tilgængeligt og let at bestige som rulletrappen i Kastrup Lufthavn, så gør vi livet let for disse sygdomme. Hvorfor ikke gøre det så besværligt som overhovedet muligt og dermed reducere risikoen?
Køb dit eksemplar af Go Green her.
