Alt du skal vide om aroniabær

Aroniabær til smoothies | High on Life

Aroniabær er en lille bombe fyldt med gode sager, som bugner i den danske natur henover sensommeren. Vi har lavet et overblik over de vigtigste ting, du bør vide om aroniabær.

Hvornår skal du plukke aroniabær?

Bærerne kaldes også surbær og står i mange haver og læhegn, så pluk endelig løs, når de er i sæson (ofte fra august til måned til september). Husk at plukke dem, mens de er modne, men inden fuglene snupper dem. Bærerne er nemme at plukke, da de sidder i store klaser. 

Pluk til dit smoothie-forråd

På High on Life kontoret har vi altid hele frosne aroniabær, som vi plukker i store mængder. Inden frysning skyller vi dem grundigt og tørrer dem i et håndklæde - så sidder de ikke sammen i fryseren. Derved er det nemt at tage en passende mængde op til, når vi skal lave en lækker smoothie med aroniabær. Der er mange penge at spare på frosne bær, især hvis du finder et sted, hvor de er gratis. Pluk løs, mens de er modne og frys dem ned, så har du bær hele vinteren igennem.

Kan aroniabær fryses?

Selvom vi fryser aroniabær til vores forråd, kan du sagtens spise de små, mørke bær friske. Det vil dog frigive sødmen (og reducere bitterheden) i aroniabærerne, når man fryser dem. Hvis du fryser dine aroniabær ned, kan du gøre det i genanvendelige smoothie-poser.

Fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler

Aroniabær indeholder ligesom solbær, blåbær og hyldeblomst anthocyanin. Det er et pigment med antioxidant virkning, der udover at give bærerne sin mørke, lilla farve, er et antioxidant, der beskytter vores celler mod frie radikaler. Udover anthocyanin indeholder aroniabær også antioxidanterne bioflavonoider, polyfenoler, betakaroten samt vitamin A, B1, B2, B3, B6, B9 (folinsyre), B12, C, D, E, magnesium, zink, fosfor og kalium. 

Smuk farve, der smitter af

Den flotte, dybe lilla farve, giver virkelig noget specielt til dine smoothies. Pas dog på, at det ikke kommer på dit tøj og tør gerne saften væk hurtigst muligt - ellers vil du have flotte pletter fra aroniasaft siddende. Vi vil anbefale, at du taget et forklæde på. Du vil nok også få flotte, lilla fingre, når du arbejder med aroniabær.

Aroniasaft i juicemaskine

Aroniabær skal helst ikke udsættes for varme på grund af det høje indhold af polyfenol, og så kan varme også ødelægge nogle næringsstoffer. Du kan dog godt lave koldpresset aroniasaft af friske bær i en juicemaskine (som Hurom H320N), men vi anbefaler at du blender dem til en smoothie, så du får mest muligt ud af bærene. Vi vil altid anbefale, at man blender bær, da de ikke indeholder så meget saft og for at få al næringen, men det er ikke umuligt at lave sin egen koldpressede bærsaft. Som tidligere nævnt kan den smukke farve også smitte af i din juicer. Det tager den selvfølgelig ikke skade af, men den vil blive misfarvet - ligesom når man juicer gurkemeje.

Vær endelig ikke bange for at give dig i kast med aroniabær - de kan så meget godt!

 

På vores Facebook-grupper “Smoothie365 by High on Life” og “Juice365 by High on Life” snakker vi hvert år om aroniabær, og ligger er en masse inspiration til, hvordan du kan bruge dem (og meget andet) i blandt andet smoothies.