Pasta med grøn pastasauce

Vegansk pastaret med ærter og porre

Pasta med grøn pastasauce | Vegansk pastaret med ærter og porre

Spice din glutenfrie pasta op med en cremet, grøn pastasauce lavet med ærter og porre. Pastasaucen er vegansk og glutenfri, så den kan altså nydes af de fleste. Du kan også lave din egen sunde pasta af squash og gulerødder.

Med en powerblender fra Vitamix kan du på ingen tid lave denne pastaret med masser af grønt til dig og dine nærmeste. 

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Image of Pasta med grøn pastasauce | Vegansk pastaret med ærter og porre

Ingredienser

  • 250 g pasta (glutenfri)

  • 300 g frosne ærter

  • 2 fed hvidløg, finthakket

  • 1 stort rødløg, finthakket

  • 2 porre, fintsnittet

  • ½ tsk chiliflager

  • 1 håndfuld frisk basilikum (+ lidt til anretning)

  • 3 dl pastavand

  • 1 citron - saften herfra

  • 2 spsk gærflager

  • Olie

  • Salt

  • Peber

Fremgangsmåde

  1. Kog pasta efter anvisningen- husk at gemme 3 dl pastavand

  2. Kog ærterne i 5 minutter - hæld dem i koldt vand efterfølgende

  3. I en gryde svitses hvidløg, rødløg, porre og chiliflager i lidt olie

  4. I en blender hældes de svitsede ingredienser fra gryden, kogte ærter, frisk basilikum, pastavand, gærflager, citronsaft, salt og peber og blendes til en glat sauce

  5. Sauce hældes nu tilbage i gryden og pastaen tilføjes. Lad saucen blive varm

  6. Smag til med ekstra salt, citron og chiliflager

  7. Top med frisk basilikum. Velbekomme