Ramen

Ramen med risnudler og friske grøntsager

Ramen | Ramen med risnudler og friske grøntsager

Denne dampende skål af velsmagende lykke er ikke kun en ret. Det er en rejse gennem autentiske asiatiske smagsoplevelser - direkte fra dit eget køkken. 

Suppens dybe smag i kombination med de friske og sprøde grøntsager skaber harmoni og et visuelt udtryk, som får vores mund til at løbe i vand.

Det geniale ved ramen er, at du kan slippe dine kreative sanser løs i køkkenet, og tilføje personlige twists med dine yndlingstoppings.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

    Suppen

  • 3 fed hvidløg
  • 1 cm frisk ingefær
  • 1 lille frisk chili
  • 3 forårsløg
  • 1 spsk. grøntsagsbouillon (gerne af mærket A.Vogel) + 1 l vand

  • 1⁄2 citron - saften
  • 1 spsk. miso paste
  • 1 spsk. sojasauce

  • 2 pak choi
  • Topping

  • 200 g brune champignon

  • 2 små gulerødder
  • 1 peberfrugt
  • 1 pk risnudler

Fremgangsmåde

    Suppen

    1. Hak hvidløg, ingefær og chili fint

    2. Snit forårsløgene fint - gem den grønne del til topping

    3. I en gryde hældes vand og grøntsagsboullion samt resterende ingredienser til suppen i - undtagen pak choi

    4. Bring det i kog

    5. Snit pak choi bladene i halve på langs og tilføj dem til suppen

    6. Lad det simre i et par minutter

    Topping

    1. Snit svampene og tørsteg dem til de ikke afgiver mere vand

    2. Snit gulerødder og peberfrugt i meget tynde stave

    3. Kog nudlerne efter anvisning på pakken

    Anretning

    1. Saml det hele i en spiseskål ved at lægge nudler i bunden, tilføj suppe og top med snittede grøntsager og stegte svampe