Hjemmelavet plantemælk: Så nemt laver du det selv – uden plantemælksmaskine

Plantemælksmaskine | Hjemmelavet plantedrik

Flere og flere dropper ultraforarbejdede fødevarer til fordel for friske, hjemmelavede alternativer. Og plantemælk, også kaldt plantedrik, er ingen undtagelse. For hvorfor købe langtidsholdbar mælk, når du kan lave din egen friske, cremede plantedrik på få minutter? Du behøver ikke engang en specialmaskine – faktisk har du måske allerede det, du skal bruge. Har du en Vitamix blender eller Hurom slowjuicer? Så har du nemlig også en plantemælksmaskine!

Plantedrikke har oplevet en eksplosiv stigning i popularitet de seneste år, særligt i takt med den voksende interesse for en vegansk livsstil og bæredygtige alternativer til komælk. Vi bruger selv plantemælk fra karton, fordi det er super nemt i hverdagen. Som med alle forarbejdede fødevarer falder næringsværdien. Så skal det være ekstra lækkert og nærende, så laver vi vores egen – og det er faktisk meget lettere, end mange tror!

Hvad er plantemælk?

Plantemælk er et plantebaseret alternativ til komælk, lavet af nødder, frø, korn eller bælgfrugter. Den mest populære variant er havremælk, men mandler, cashewnødder og ris er også populære valg. 

Hvilke ingredienser kan du bruge til plantemælk?

Du kan lave plantedrik af en række forskellige råvarer. Her er nogle af de mest almindelige:

  • Nødder: Mandler, cashew, hasselnødder
  • Frø: Sesamfrø, solsikkekerner, hampefrø
  • Korn: Havre, ris
  • Bælgfrugter: Sojabønner (skal udblødes og koges først)

Find opskrifter på plantedrik her.

Behøver du en særlig maskine for at lave plantemælk?

Nej! Mange firmaer reklamerer for specielle plantemælksmaskiner, men i virkeligheden kan du lave lækker plantemælk med en almindelig blender eller juicemaskine. Hvis du har en Vitamix blender, en Hurom H320N slowjuicer eller en Hurom H70-ST slowjuicer, kan du let lave lækker, frisk plantemælk.

Grundopskrift på hjemmelavet plantemælk

Ingredienser:

  • 3 dl nødder/frø/korn efter eget valg
  • 6 dl vand
  • Evt. lidt salt, vanilje eller dadler for smag

Sådan gør du med Vitamix:

  • Læg nødder/frø i blød i 6-8 timer (kan springes over ved havre og ris)
  • Blend alle ingredienser på høj hastighed i ca. 1 minut. Det kan være en fordel at starte med halvdelen af væsken, indtil du får findelt nødderne.
  • Si væsken gennem en nøddemælkspose, et klæde eller en finmasket si.

Sådan gør du med Hurom H320N og Hurom H70-ST:

  • Læg nødderne i blød i 6-8 timer
  • Hæld de iblødsatte nødder og vand i maskinen og tænd. Husk at lukke for juiceudgangen.
  • Slowjuiceren vil presse og si plantemælken.

Holdbarhed og opbevaring

Hjemmelavet plantemælk holder sig frisk i ca. 3 dage i køleskabet i en tætsluttet beholder. Ryst den inden brug, da den naturligt vil skille.

Konklusion: Frisk, billig og nemt!

Det kræver ingen fancy udstyr at lave sin egen plantemælk – og du får et friskere og mere nærende produkt uden unødvendige tilsætningsstoffer. Prøv det selv og oplev forskellen!

Er du klar til at lave din egen friske plantemælk? Find opskrifter på plantemælk her.

Du kan læse mere om plantemælk og se Mads Bo lave plantemælk her.