Sys Bjerres daal

Vegetarisk ret med linser

Sys Bjerres daal | Vegetarisk ret med linser

Daal er en smuk indisk linsegryde med masser af kærlige krydderier og potente proteiner. Den er absolut en favorit i Sys Bjerres køkken - specielt om vinteren.
Det er nemlig en dejlig ret på en kold vinterdag.

En opskrift fra "Go Green".

Prøv andre plantebaserede retter bogen 'Super Simpel Sundhed'.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

    Til gryden

  • 400 g linser (gule eller røde)
  • 4 fed hvidløg
  • 4 cm ingefær
  • 1 spsk gurkemeje
  • 2 små grønne finthakkede chilier
  • Lidt salt

  • Til panden

  • 2 spsk alm. smør eller ghee (indisk klaret smør)
  • 2 skalotteløg, skåret ud i både
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 1 tsk tørret chili
  • 1 håndfuld friskhakket koriander

Fremgangsmåde

    Til gryden

    1. Skyl linserne indtil vandet, der løber igennem dem, er klart

    2. Fyld linser og 2 liter vand i en stor gryde og kog 15 minutter, skum overfladen for eventuelle urenheder undervejs

    3. Tilføj hvidløg, ingefær, gurkemeje, hakket chili og lidt salt og lad daalen stå og simre i ½-1 time ved lavt blus

    4. Rør i den nu og da, og hvis den ser ud til at blive for tyk, hælder du lidt mere vand i

    5. Kog til linserne er helt kogt ud og har fået en cremet konsistens

    Til panden

    1. Opvarm de 2 spsk smør eller ghee i en pande ved siden af

    2. Tilføj løg og krydderier og steg til det hele er gyldent og sennepsfrøene begynder at poppe

    3. Hæld blandingen fra panden over i din daal og bland rundt

    4. Smag til med salt, drys med rigeligt frisk koriander og server med ris og/eller fladbrød og evt. nogle stegte grøntsager og en chutney

    Note

    Daal er helt ideel at lave i store portioner og gemme til senere på ugen eller fryse ned. Nemt til travle dage.