• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Kopnudler

Med ærter, edamamebønner og gulerødder

(2 stemmer) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Forkæl dine smagsløg og din travle livsstil med hjemmelavede kopnudler - som er elsket af både børn og voksne.

Hjemmelavede kopnudler er den ultimative løsning til de dage, hvor du er på farten eller skal sørge for en nem frokost. Det geniale ved hjemmelavede kopnudler er, at du kan fylde dine kopnudler med dine yndlingsingredienser, tilføj kogende vand, og på ingen tid har du en lækker og tilfredsstillende frokost. Da du med fordel kan forberede kopnudlerne et par dage forinden, passer de perfekt ind i hekstiske dage.

Ingredienser

  • 1⁄3 tsk. finthakket ingefær
  • 1⁄2 tsk. finthakket hvidløg
  • 1 forårsløg
  • 1 lille gulerod
  • 1⁄2 dl frosne ærter
  • 1⁄2 dl frosne edamamebønner
  • 2 tsk. soyasauce
  • 1 tsk. grøntsagsbouillon
  • 1 blok tørrede nudler (ca. 60 g)
  • Kogende vand

Fremgangsmåde

  1. I et glas med låg (eller en bøtte) tilføjes soyasauce, grøntsagsbouillon, finthakket ingefær og hvidløg
  2. Hak forårsløg i små skiver og kom i glasset
  3. Hak guleroden i små tern og kom i glasset
  4. Kom frosne ærter og edamamebønner i glasset
  5. Til sidst tilføjes nudlerne
  6. Når den skal spises skal der bare tilføjes kogende vand - vent så til nudlerne er bløde og spis