Bær, herunder blåbær, adskiller sig fra frugter ved at være ekstra rige på mikronæringsstoffer. Blåbær er geniale i smoothies på grund af deres skønne smag, flotte farve og ikke mindst næringsindhold. Læs med her og bliv klogere på det lille, blå bær.
Blåbær - en superfood
Mange kalder blåbær for “superfood”. Grunden til, at nogle fødevarer kaldes superfoods, er, at de indeholder næringsstoffer som for eksempel antioxidanter. Blåbær er nemlig især kendt for deres høje indhold af antioxidanter. Antioxidanter bekæmper frie radikaler. Udover antioxidanter indeholder blåbær vitamin A, B, C, E samt selen, kobber og zink.
Anthocyanin er det stof, der giver blåbær deres blå farve. Udover at give bærerne sin farve, er det et antioxidant, der beskytter vores celler mod frie radikaler.
Blåbær i smoothie
Vi har altid blåbær i vores fryser her på High on Life kontoret. De er nemlig helt perfekte til en lækker smoothie. Flere af vores opskrifter indeholder blåbær, og det er der altså en grund til. Som skrevet ovenfor indeholder de en masse gode næringsstoffer, men de har også en sød, let syrlig smag. Det bidrager med en rigtig god smag til vores smoothies, der ofte består af en masse grøntsager. Blåbær er også nemme at finde - enten i naturen eller i frysedisken.
Vi vil også anbefale dig at lave hjemmelavet is med blåbær på din blender - uanset årstiden. Vi elsker at putte den smukke blåbæris i vores fine isforme.
Find blåbær i naturen
Om sommeren er der massevis af friske blåbær at finde i naturen. Hvis du plukker mange af dem, kan du fryse dem ned til resten af året. Du kan dog også købe frosne blåbær i dagligvareforretninger, hvis du ikke selv får plukket dem, mens de er i sæson. Find vores sankepose lige her.
Blåbær på farten
Hvis du ikke skal blende dine blåbær til en smagfuld smoothie eller kølende is, så anbefaler vi, at du snupper dine blåbær med ud i det blå som en lækker snack. En snack du sagtens kan spise løs af med god samvittighed. Opbevar dine blåbær i en beholder af silikone eller en smart madkasse, der er super let at have med i tasken og på farten. Så er du sikker på at passe godt på de små, fine bær.
Tørrede blåbær
Købte, tørrede blåbær kan være en dyr, men lækker ingrediens til din müsli. Hvis du har adgang til vilde blåbær, så pluk dem og put dem direkte i en dehydrator, så de tørres. Det giver en super lækker snack, som også kan bruges i bagværk. Se her, hvordan vi bruger vores dehydrator til at tørre blandt andet frugter og bær.