Hasselback beder

Hasselback beder med peberrods-cashewcreme og rucola

Hasselback beder | Hasselback beder med peberrods-cashewcreme og rucola

Gør dig selv en tjeneste og prøv denne lækre og ikke mindst smukke ret med hasselback røde og gule beder med peberods-cashewscreme og rucula - den vil uden tvivl få dine mund til at løbe i vand.

Rødbeder er en genial rodfrugt - både at tilberede i ovnen, på grillen, koge til syltede rødbeder eller drikke som juice. 

Anette Hoeg har udviklet denne smukke opskrift til vores univers. Anette står bag det indbydende og veganske opskriftunivers MAD MED GLØD. Du kan følge Anette på hendes Instagram og se alle hendes lækre opskrifter på hendes website madmedgloed.dk 

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

    Hasselback beder

  • 500 g rødbeder
  • 250 g gule beder
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvid balsamico el. hvidvinseddike
  • 1 spsk ahornsirup
  • Uraffineret salt
  • Friskkværnet peber
  • 75 g rucola til servering
  • Cashewcreme med peberrod

  • 75 g cashewnødder
  • 1 dl vand
  • 1-2 tsk citronsaft
  • 4 spsk fintrevet frisk peberrod + lidt til at komme ovenpå
  • Salt

  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

    Hasselback beder

    1. Forvarm ovn ved 200°C varmluft

    2. Skær enderne af og skrub eller skræl de røde og de gule beder

    3. Hvis de er store er det en god idé at halvere dem

    4. Skær tynde skiver ca. halvvejs igennem bederne, ligesom når du laver hasselback kartofler

    5. Pensel et ildfast fad med olivenolie og læg bederne i fadet med den rillede side øverst

    6. Rør olivenolien sammen med hvid balsamico, ahornsirup, salt og peber

    7. Pensel den skårede rillede overflade og bag i 45-50 minutter

    8. Pensles ca. hver 15 min. med marinaden undervejs

    Cashewcreme med peberrod

    1. Sæt cashewnødderne i blød i kogende varmt vand i ca. 2 timer

    2. Hæld vandet fra og skyl grundigt i en sigte

    3. Kom de opblødte cashewnødder, vand, citronsaft, salt og peber i en god stærk blender

    4. Blend til cashewcremen er helt glat og blød

    5. Riv peberoden på et helt fint rivejern og rør det sammen med cashewcremen

    6. Smag til med citronsaft, salt og peber

    Servering

    1. Skyl rucolaen og tør i et rent viskestykke eller i en salatslynge

    2. Læg rucolaen i bunden af et fad og læg de bagte beder ovenpå

    3. Fordel noget af cashewcremen samt lidt fintrevet peberrod ovenpå de bagte beder