Her får du 4 enkelte måder til at få mere energi. Det er helt simpelt, du kan bare begynde i dag. Vi kalder det Super Simpel Sundhed.
Er du på evig udkig efter energi? Leder du i kaffekoppen eller energidrikken? Hør – der er ingen energi i energidrikke. Det er kroppens respons på koffein, der giver dig et kick. Det er altså nærmere en stress respons end det er naturlig energi. Som Mads Bo siger: 'At drikke energidrik svarer til at sparke en gammel ko i røven. Du kan ikke bruge energi, du ikke har'.
Energi er noget vi skaber
Energi er ikke noget du får, det er noget du skaber ved hjælp af den måde du spiser og lever på. Energi kommer indfra og produceres i dine millioner af celler. Der er små energi-kraftværker inde i cellerne, som konstant er i gang med at producere energi til dig. Men du skal give dem noget at arbejde med.
Basal sundhed
Det handler om ilt, vand, næring og søvn – og hvor kedeligt og basalt det måtte lyde, så lyt lige engang. For det ER dit fundament. Har du ikke styr på det, så drop alt andet du har gang i. Her kan du læse, hvor simpelt det er. Kunne du tænke dig en daglig reminder? Download denne poster med de fire budskaber og hæng den op på køleskabet.
1. Ilt & bevægelse
Din krop er bygget til at bevæge sig. Hjerte, lunger, muskler, knogler og led bliver stærkere af at blive brugt. Hav som mål få minimum en halv times bevægelse om dagen, gerne en rask gåtur. Træk vejret dybt undervejs, for ilt ilt er det absolut vigtigste næringsstof for kroppen og dens mange celler. Gratis, uden udstyr, og du kan starte i morgen.
2. Vand & væske
Selv let væskemangel kan sætte energi og fokus ned. Start dagen med et stort glas vand. Tommelfingerreglen er en tredjedel af din kropsvægt i deciliter. Vejer du 60 kg, er det 2 liter fordelt over dagen. Skinner solen eller træner du intenst, skal du drikke endnu mere. Hav altid en flaske ved siden af dig, så er du allerede godt på vej.
3. Næring & og rigtig mad
Hvert sekund udskiftes 2 millioner celler i din krop, som kort fortalt opbygges af det, du vælger at komme i munden. Og hey, hvem gider opbygge sine øjne, muskler og ikke mindst sin hjerne af junk? Får du minimum 600 gram frugt og grøntsager om dagen? Er du god til at lave juicer og smoothies? Spis store salater, lækre supper og generelt bare mad, som ikke er ultra forarbejdet og fyldt med tilsætningsstoffer.
4. Søvn & restitution
De fleste har brug for 7-9 timer, men behovet er personligt. Søvn er ikke tabt tid. Det er der, kroppen restituere og reparerer, og der er god sammenhæng mellem for lidt søvn og stress, vægtøgning, diabetes og mere inflammation. Det er sjældent at vi kommer sovende til et godt helbred, men det er svært at få et uden.
Download poster med de 4 budskaber - lige til at hænge op på køleskabet. Find den med de fire budskabet her.
Læs også artiklen "Pisser du din energi væk", hvor du kan downloade gratis energiregnskab.























