I modsætning til hvad vi kunne tro, har vores krop ikke brug for store mængder mad. Faktisk tyder det på, at de som spiser mindre lever længere og har et bedre helbred.
Der har været meget fokus på faste de seneste år. Forskning viser at periodevis kalorieunderskud kan virker foryngende på kroppen. Der er også forskning, som dokumenterer, at rotter, mus og aber, der spiser færre kalorier end de reelt har brug for, lever længere og har langt færre sygdomme end dem, der får mere mad.
Overfodret og underernæret
Så snart du begynder at fodre kroppen med det, den spørger efter, render du heller ikke rundt og føler dig sulten hele tiden, og du begynder automatisk at spise mindre. Kroppen har ikke længere brug for de samme enorme mængder mad. Det er blandt andet derfor, at man ofte kan føle sig sulten lige efter et besøg på den lokale burgerbar. Kroppen forsøger simpelthen at fortælle sin ejermand, at den ikke har fået dækket sine behov for næring, trods store mængder mad. Så kroppen prøver igen; ‘Hey kammerat, jeg mangler stadigvæk 3 mg zink, 22 mg C vitamin og 72 mg kalk’. Og hvad sker der så? Først efter endnu en burger og en stor sundae is, lykkes det at lukke munden på den krævende krop. Nu er mavesækken nemlig så fyldt, at kroppen vælger at holde mund, for kommer der mere ned, vil den flække på midten. Det samme gentager sig dag ud og dag ind. Det resulterer alt sammen i en falsk sult. Man går rundt og føler sig lidt sulten hele tiden, en meget nedadgående og negativ spiral.
Det fører til det fænomen, jeg kalder for ‘overfodret og underernæret’. Vi har fået en masse mad, men ikke det kroppen spørger efter.
Spis til du ikke længere er sulten
Når du spiser, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på, hvornår du ikke er sulten mere. Det bedste er faktisk, hvis du hele tiden ligger mellem tre og syv på ti–skalaen. Et er ekstrem sulten, ti er stopmæt. Eller skulle jeg kalde det for ’juleaftens–syndrom’, dvs. lige før du ryger til udpumpning sammen med en lang række andre forædte danskere. Undgå at komme ned og hænge med røven i vandskorpen på en 2’er, og stop med at spise, når du føler dig mæt på en 7’er. Det er nemmere sagt end gjort, og det er helt klart en ny vane, som skal implementeres. Vi er alle forskellige, men jeg har det rigtig godt med en energifordeling hen over dagen, der ser således ud; 25% til morgenmad, 40% til middagsmad og kun 25% til aftensmad. De sidste 10% er mellemmåltider hen over dagen. Vi skal spise mest muligt om dagen, hvor kroppen har brug for energi.
Tricks til at spise mindre
• Tag dig god tid. Hjernen er cirka tyve minutter om at registrere mæthed fra første bid.
• Læg bestikket hver gang du har taget en bid og tyg maden grundigt. Det anbefales at tygge maden 30 gange af to grunde: 1. Din mavesæk har ingen tænder. 2 Der frigives masser af fordøjelses enzymer i munden, når du tygger maden.
• Beslut dig for at levne lidt mad på tallerkenen hver gang du spiser. Det er den metode, som har hjulpet mig bedst, da jeg er vokset op med, at ’Man spiser det, man har på tallerknen’, ’Du ved ikke, hvornår du får noget igen’, ’Tænk på børnene i Afrika’ osv.
• Lad gryderne stå i køkkenet og lav portionsanretninger, så er du mindre tilbøjelig til at tage den ekstra portion, der gør, at du bliver lidt for mæt.
Personligt kan jeg mærke, at min krop, og mit energiniveau, elsker, når jeg stopper med at spise, når jeg ikke længere er sulten. Faktisk er der ikke nogen af kroppens funktioner, der kræver mere energi end fordøjelse. Så hvis dit ønske er mere energi, kan jeg anbefale dig at spise mindre og gå efter de næringsrige fødevarer og holde igen med døde, blege og energiforladte madvarer.
Læs også artiklen 'Den nemmeste vej til sundhed' her.