Mød Sarah – en kvinde som ændrede sin livsstil 180 grader. Trods dét at Sarah har sclerose og sidder i kørestol formåede hun at tabe sig 15 kg på et år, smide sine smertestillende piller og igen føle sig tilpas i sin krop og tale pænt om den.
”Du behøves ikke at løbe, hvis du vil tabe dig – kosten gør så stor forskel i sig selv”
Sarah C.N. Christensen
Sarah C.N. Christensen er 44 år, og har siden hun var 24 år haft sclerose. Den kroniske sygdom har bevirket, at hun i dag sidder i kørestol og ikke kan bevæge sig frit rundt, som hun ønsker – men det er ikke en udfordring, som hæmmer hende. Sarah holder sig både aktiv med ridning og styrketræning, og har genfundet energien gennem den sunde kost.
Vendepunktet
Kombinationen af kørestolen og de smertestillende piller gjorde at Sarah tog 20 kg på, da pillerne øger ens sult. Sarahs store ønske om at tabe sig, stemte ikke overens med hendes energi- og motivationsniveau. Vendepunktet for Sarah kom, da hun fik at vide, at hun skulle skifte til en større hest grundet hendes vægt. Det ville hun ikke acceptere, og motivationen for at tabe sig fik et boost.
Sarahs tips til livsstilsændring
- Find din motivation
- Hav en sparringspartner i en ven eller veninde
- Spis grøntsager til alle måltider
- Lav smoothies med grøntsager i stedet for frugt
- Hvis du ikke forstår, hvad der står på pakken med mad, drop den.
Genvejen til mere grønt med Shortcut
Med motivationen på plads, blev Mads Bos bog Shortcut redskabet, som hjalp hende med at finde en masse inspiration til nemme smoothies, som hun hurtigt kunne komme i gang med ”Jeg synes, han var den eneste der havde noget ordentligt, som både var nemt og nærende”.
Trods ændring i kosten havde Sarah stadig smerter. Hun prøvede derfor at droppe den sædvanlige skyr til morgenmad og her mærkede hun for alvor en forandring ”Jeg fandt ud af, at kombinationen af mælk og sukker for mig var lig med smerter. Så da jeg droppede min skyr, forsvandt mine smerter og jeg kunne smide mine smertepiller”. En sejr i sig selv. Kostens og ikke mindst grøntsagernes betydning, kunne nu for alvor mærkes på hendes krop og energi. Og i løbet af bare ét år havde hun tabt sig 15 kg.
Kagen er ikke det værd
Der er sket meget for Sarah på det seneste år. ”Jeg snackede meget og kunne nemt spise en pose slik på 10 minutter eller kage, som en eftermiddagssnack. Hvis jeg træder ved siden af i dag, reagerer min krop og det er bare ikke det værd”. Desuden rider Sarah 2 gange om ugen og styrketræner tilmed også 2 gange om ugen, hvor gentagelserne af øvelserne er steget markant ”jeg er overbevist om, at det er kostbetinget. Jeg har fået mere energi og lyst til at træne”.
Sarah er en trofast seer, når vi sender Facebook live. Til de daglige blends finder Sarah inspiration til nye opskrifter på High on Lifes hjemmeside og i Facebook-gruppen Smoothie365.
Et liv fyldt med energi
I starten krævede det meget af Sarah og det var svært, men hendes gåpåmod har holdt hende fra sukker og givet et liv fyldt med energi. For Sarah er det ikke kun den fysiske del, hvor hun mærker en forandring men også den mentale ”Jeg har det sygt godt i dag. Jeg taler pænt om mig selv og min krop – noget som jeg ikke altid har gjort”.
Vi er vildt inspirerede af Sarahs fortælling. Uanset om du står med en udfordring eller ej, er Sarah et levende bevis på, hvilken betydning et vægttab, udelukkende via kosten, kan have på ens velbefindende.