Mød Birgitte

Aktivt liv med kroniske smerter – uden smertestillende medicin

Mød Birgitte, der droppede smertestillende medicin og valgte motion, smoothies og mindfulness til. I dag lever hun - trods kroniske smerter - et sundt og aktivt liv.

”Det er vores egen krop og eget valg. Men jeg kan garantere, at smoothies giver smuk hud, bedre udstråling, mere energi og en behagelig mæthed – ja, du lander simpelthen i dig selv.”
Birgitte, 53 år

For Birgitte Bauer har sundhed og sport altid været en hjertesag. Helt fra ung har Birgitte været aktiv sportsudøver som håndboldspiller og senere dyrket verdens elitesport med sin familie inden for slædehundesport. Indtil flere skader satte en stopper for det meget aktive liv. Meget medicin er prøvet, men intet hjalp optimalt. Derfor var det ikke svært for hende at fravælge smertestillende medicin. Smerterne var der alligevel og endda med medicinens bivirkninger oveni.

Rygskade og kroniske smerter: Birgitte valgte medicinfri vej

Da Birgitte Bauer fik flere traumer, oplevede hun på egen krop, hvad smertestillende gjorde ved både krop og fordøjelse. Hun kunne mærke, at det ikke var den rigtige vej for hende. Derfor traf hun et bevidst valg om at lade styrketræning, kost og mindfulness være sin medicin. 
I dag lever hun med kroniske smerter – helt uden smertestillende medicin. Nu er det kun som en ’nødpakke’, hvis hun overbruger sig selv.
”Kost, motion og rolige yogastunder er mit fundament, men jeg kunne ikke gøre det uden det rette mindset. At bevare det gode humør og acceptere, at smerterne er en del af mig, gør hele forskellen. Og husk på – ingen er perfekte. Det kræver kropsligt nærvær og accept at bevare det mindset. Og på den måde hænger det hele sammen.” 

Smoothie var en gamechanger

Der går ikke én dag uden smerter. Særligt morgenerne er hårde, hvor Birgitte ofte har kvalme og ubehag. I mange år fastede hun derfor frem til frokost, simpelthen fordi appetitten manglede. Men for cirka 10 år siden introducerede lederen i hendes fitnesscenter, Helsesport Hobro, smoothies for hende – og det blev et vendepunkt. Smoothies blev en nænsom måde at vækket kroppen på. ”Jeg mærkede hurtigt, at jeg fik mere energi og min mave fungerede bedre og min hud blev mere strålende.”
Der kan være mange grunde til at springe morgenmaden over: små børn, træthed, manglende appetit, lang transporttid - eller som Birgitte; kvalme. Men en smoothie er overskuelig at lave, giver en let mæthed og tager kun 5 minutter at forberede og blende. Det er lige så hurtigt som at spise en portion havregryn. Kroppen er en maskine, og den kan ikke køre uden benzin. Den skal have – det rette - brændstof især om morgenen for at komme godt i gang, og måltider skal der til for at bevare et stabilt blodsukker gennem dagen. 

Sådan gør Birgitte smoothie nemt i en travl hverdag

Birgittes råd er enkelt: ”Lav smoothie til tre dage ad gangen. Så er det nemt at tage en med i bilen eller på kontoret. Og har du familie, står der altid noget indbydende og nærende klar i køleskabet.”
Når det gælder børn og smoothies, handler det ifølge Birgitte om inddragelse. Skab jeres opskrifter sammen, gå på opdagelse i grøntafdelingen og eksperimentér i køkkenet. Lav smagstest, brug alle sanser – nyd farverne og duftene, gør det legende – gerne med smagstest med point eller små konkurrencer evt. til en venindedag. 
Når smag og konsistens først sidder der, handler det om tilgængelighed. 
Alt der kan leges ind, så man sammen finder frem til smag og konsistens alle kan lide. Og derefter handler det om at gøre det tilgængeligt. Hav en hylde i køleskabet med enten juice eller smoothie klar til at blive drukket.

Birgittes ugentlige rutiner for et liv med kroniske smerter

Morgenen starter ofte med et glas lunt vand med saft fra ½ øko citron, et drys Cayennepeber og evt. en lille smule Himalya salt

  • Smoothie til morgenmad
  • Styrketræning 1-2 gange om ugen 
  • Yoga -2 gange om ugen
  • Detox kroppen med friskpresset juice. F.eks. hendes dr. Juice.
  • Meditation og accept. Lær at vælge til og fra på ’energikontoen’
  • Arbejdsliv og gode stunder med familie og venner
  • Frisk luft og gode gåture i naturen i alle årstider
  • Dagligt indtag af collagenpulver, magnesium, D-vitamin og multivitamin
  • Dagligt indtag af nødder og mandler som snacks
  • God søvn. Gerne 8 timer 
  • Sund kost

Få opskriften på Birgittes morgensmoothie BAUER Booster Smoothie.

Fra egne smerter til at hjælpe andre med kroniske smerter

Birgittes personlige erfaringer gav hende lyst til at hjælpe andre, der ikke ønsker den medicinske vej. Ved siden af sit administrative job har hun uddannet sig til kostvejleder med speciale i vægttab, inden for Mindfulness og yogainstruktør samt certificeret underviser i Lær at tackle kroniske smerter. Derudover har hun udviklet sit eget forløb GIV SLIP, målrettet mennesker, der har haft det svært i livet og har brug for at lære at mærke sig selv igen. For Birgitte er det dybt meningsfyldt at kunne hjælpe andre med traumer og kroniske smerter – ligesom hende selv. 

Derfor gør smoothie en målbar forskel for krop og humør

For nyligt var Birgitte ude for et uheld, som gjorde det svært for hende at bruge sin blender. ”Det var dér, jeg virkelige mærkede, at smoothie ubetinget gør en forskel. Det er ikke til diskussion. Mit humør dykkede, min mave reagerede, og jeg savnede både smagen og sundhedsfornemmelsen i maven.”
Birgitte er ikke i tvivl om, at smoothies kan forvandle sundheden: ”Prøv at hælde indholdet af blenderkanden ud på køkkenbordet. Ville du få tygget dig igennem grønkål, havtorn, blåbær, mango, sesamfrø, spinat, og olier i løbet af dagen? Det ville jeg ikke.”  

Drikbar sundhed: Når smoothie og juice bliver en livsstil

For Birgitte fungerer smoothie som et måltid – men hun laver også juice. ”Juice er en gave. Det er drikbar sundhed.” Selvom hun oplever smoothies som hurtige at lave, møder hun alligevel argumentet om manglende tid. Hertil svarer hun altid: ”Tid? Men har du tid til at blive syg, når du bliver 60 år?”. Det har Birgitte ikke. Derfor drikker hun sig til sin sundhed.

 

Du kan følge og blive inspireret af Birgitte på hendes Facebookside BAUER Booster.

Vil du gerne i gang med smoothies? Få din gratis startguide til smoothie her.