Mød Alice – en kvinde, der har fået normalt blodtryk og kolesteroltal med friskpresset juice og smoothie.
”Vi skal af med alle de halvfabrikata, der står på hylderne. Lav mad fra bunden og lav gerne til flere dage, så har du overskud og altid noget nærende i køleskabet”.
- Alice 69 år
For fem år siden gik Alice til lægen, fordi hun havde det dårligt. Lægen undersøgte hende og fandt et højt blodtryk på 170 - der blev straks iværksat nødvendig behandling med blodtrykssænkende medicin. Desværre fik hun det ikke bedre og en efterfølgende test hos lægen afslørende, at hun også havde diabetes 2, og Alice blev ordineret en medicin kombination til kolesterol, blodsukker og blodtryk.
Bivirkninger ved kolesterolmedicin
Alice havde det ikke godt med medicinen: ”Jeg havde det så skidt, mine ben føltes som beton og jeg havde ondt i hele kroppen”. Hun søgte råd hos lægen, men indså, at hun selv måtte gøre en indsats for at få det bedre. ”Jeg ledte og ledte og ledte efter hjælp til at få det bedre og pludselig faldt jeg over High on Life på Facebook, og så gik det stærkt”.
Sundhedsforløb gav en frisk start
Alice meldte sig på Juice It Up forløbet (i dag Green Boost), hvor hun lærte at spise 600 g. grønt om dagen. ”Det var jo fuldstændig umuligt for mig at nå alle de grøntsager på 20 minutter på en arbejdsplads, men så lærte jeg om smoothies”. Nogle gange kiggede kollegaerne lidt undrende på de grønne drikke, som Alice besvarede med et glimt i øjet: Nu har jeg spist 300 g. grøntsager, hvor mange har du fået?
Hvis man gerne vil noget med sin sundhed, anbefaler Alice, at man følger et forløb. På Juice it Up fik hun både juice, smoothies, madplaner, opskrifter og gode tanker om vaner. ”Nogle synes, det er dyrt at tage på sådan et forløb, men i længden er det penge sparet, for du springer over alle fodfejl og lærer hurtigt at få mere grønt. Min mor lærte mig desuden, at man altid skal købe kvalitet frem for kvantitet. Jeg følte mig overladt til mig selv, men Mads Bo hjalp mig, hvor lægen ikke kunne”.
Alices 10 tips til et sundere liv
- Tag dit liv i egne hænder
- Start med en smoothie hver anden dag, samt 10 minutters gåtur og trap op
- Skriv det i din kalender – det bliver nemmere, når vanen tager over
- Vær indstillet på det kræver indsats og udholdenhed
- Sluk fjernsynet og gør noget for din sundhed i stedet
- Følg et sundhedsforløb eller gruppe
- Sæt dine sunde bøger frem, så de står i øjenhøjde
- Hold gryden i kog – find en kilde til løbende inspiration fx highonlife.dk
- Styrk din bevidsthed. Vi tror vi ved så meget, men vi kan altid lære nyt
- Slå aldrig dig selv med negative tanker. Op på hesten igen
Vægttab var en dejlig sidegevinst
Undervejs er der røget 15 kilo af vægten, selvom om det ikke var det direkte mål. En anden sideeffekt var, at hun pludselig fik sin mæthedsfornemmelse tilbage. Førhen spiste Alice ofte og følte sig aldrig mæt, men i forbindelse med forløbet lærte hun at spise rigtigt. Efter et vedholdende år med juice, smoothie og 3 måltider om dagen, kom mæthedsfornemmelsen pludselig tilbage. ”Det var den mest surrealistiske følelse, jeg har oplevet. Det tog lang tid at komme dertil, men jeg har jo også brugt mange år på at begrave mæthedsfølelsen - derfor er vedholdenhed så vigtig”.
Garant ind i sundhed
Alice bruger High on Life universet til at bevare motivationen og løbende tilføje ny inspiration. ”Før ledte jeg konstant efter svar, det stoppede da jeg fandt High on Life – nu er det blevet min garant ind i sundhed og jeg holder mig løbende opdateret med ny viden og opskrifter på hjemmesiden”. En af de vigtige ting Mads Bo har lært Alice er, at man ikke kan gøre noget forkert. ”Jeg skal bare lege med det, og vil jeg gerne undgå ananas, kan jeg jo bare udskifte med agurk”.
Alices yndlingsopskrifter
- Skriggrøn persille (s. 118 i Verdens grønneste)
- Fætter blomkål (s. 83 i Verdens grønneste)
- Kakaomælk med sesam
Normalt blodtryk på naturlig vis
I dag er Alices blodtryk normalt på 120 og tjekkes naturligvis regelmæssigt hos lægen. Hun er godt tilfreds med, at hun hverken behøver kolesterol- eller blodtryksmedicinen længere. ”Min holdning er, at det er fint med medicin, når vi har brug for det. Men vi skal af med det igen, hvis vi kan. Jeg håber også, at jeg kan spise mig fra min diabetes 2 medicin med tiden”.
Diabetesvenlig kost
Kød, grøntsager og fedt er de tre komponenter, som hjælper Alice med at holde blodsukkeret stabilt. ”Jeg får smoothies og juice hver dag og planlægger på ugebasis, hvilke opskrifter jeg vil handle ind til”. Ved at planlægge undgår Alice også at drukne i grøntsager, i starten fik hun altid købt alt for mange grøntsager. Smoothien bliver spist med hjemmelavet ymerdrys samt 1 spsk olivenolie og 1 spsk Oil by High on Life, som røres i til sidst.
Juicen drikker Alice nogle gange fortyndet med lidt dansk vand, som er et dejligt alternativ til saft eller sodavand. ”Som diabetiker må man jo kun drikke vand, og det kan man ærlig talt godt blive lidt træt af i længden. Sødestoffer undgår jeg fuldstændig, så jeg drikker kun vand og juice”.
Alice sørger for altid at have lidt overskud af juice og smoothies, som hun gemmer i vakuumbeholdere, så er der aldrig en undskyldning for at vælge det grønne til.
Udstyr er ikke alt – men det gør meget
Da Alice startede på Juice it up, fik hun fat i en saftcentrifuge og brugte blendertilbehøret til hendes foodprocessor. ”Det fungerede altså super fint, men jeg drømte i mange år om at få nogle bedre maskiner”. I dag står Hurom H320 og Vitamix på køkkenbordet og bliver brugt hver eneste dag. ”Det er så nemt, at få alle de grøntsager jeg skal, og så er det stærkt vanedannende og tilfredsstillende, at man gør noget godt for sig selv”. Alice forsikrer os om, at hun altså ikke kun drikker sine grøntsager: ”Jeg spiser også meget salat, det tager også kun 3 minutter at lave på min Vitamix”, griner Alice.
Hos Alice er det ikke kun køkkenmaskinerne, som står fremme og manifesterer den grønne livsstil, alle hendes sunde opskriftsbøger står også fremme og bliver daglig brugt. ”Efterhånden som jeg bliver ældre, bliver jeg mere småtspisende – og jo mere vigtigt er det jo, at det jeg spiser, er nærende. Derfor har jeg alt mit udstyr til at stå fremme, så jeg dagligt bliver mindet om det”.
Alice har lært, at det er muligt at have et normalt blodtryk, hvis man gør noget ved det. Motion er vigtig, men kosten er altså afgørende og slutter af: ”Hvorfor bliver du ved med at snakke med den læge, der ikke gør noget. Gør noget selv. Lægerne er slet ikke onde eller dumme, de er bare ikke kommet længere”.
Tak til Alice for at dele sin livsbekræftende historie som viser, at det aldrig er for sent at vende skuden og få et bedre velbefindende og større livskvalitet. Vi er glade for at vores viden, opskrifter og udstyr kan hjælpe Alice til det liv, hun ønsker.