Sense også kaldet 'håndfulde principperne' handler om, at du uden at tælle kalorier kan få succes med dit vægttab. Intet er forbudt i Sense-kost, når du holder dig til måltidsprincipperne og måltidskasserne. Lær om Sense-kost og Mindset i denne artikel.
Sense er en simpel måde at leve sundere og grønnere på – helt uden kalorietælling og bøvl med køkkenvægten. Der er ingen restriktioner på fødevarer, og du har tilmed frihed til at nyde små lækkerier 1-2 gange om ugen. Alle kan være med, og i eget tempo kan du sige farvel til kilo, forblive vægtstabil og/eller få en sundere/stærkere kropssammensætning. Med 'håndfulde principperne' får du struktur på dine kostvaner og du lærer alt om at sammensætte et måltid, der giver dig madro, mæthed og stabilt blodsukker.
Sådan spiser du efter Sense
- Du vælger 100%, hvilke fødevarer du vil spise.
- Du spiser efter måltidskasser. 1 kasse pr. hovedmåltid.
- Alle måltidskasser sammensættes efter måltidsmodellen.
- Måltidsmodellen består af 3-4 håndfulde fordelt på grønt, protein, kulhydrat ogfedt.
- I hovedreglen har du 1-2 håndfulde grønt, 1 håndfuld protein og 1 lille håndfuld kulhydrat + 1-2 spsk. sundt fedt pr. måltid.
- Du kan valgfrit spise 2 stk. frugt + 2,5 dl. Mælkeprodukter dagligt.
- Et måltid svarer til 500-600 kcal. for en kvinder og 700-800 kcal. for mænd.
- Du kan afvige i ét af dagens måltider, så længe de 2 øvrige måltider er efter Måltidsmodellen.
Sense- kost og mindset
Dit mindset betyder alt og gør forskellen for vedholdenhed. Med gode fleksible redskaber kan du holde fast i simple sunde kostvaner og droppe quick fixes. Hver gang du vælger et quick fix kommer du ét skridt længere væk fra en sund livsstil. Når du i stedet skaber kærlige vaner og et positivt mindset, bygger du en sund hverdag, der føles simpel og stabil. Belønningen er en krop i balance og et mindset i harmoni, så du slipper for at hoppe fra kur til kur.
Sund med Mia
For mange gør det en afgørende forskel at nyde livsstilsrejsen i fællesskab med andre.
Jeg har hjulpet mere en 4000 deltagere med at skabe positive forandringer for sig selv med Sense-kost og Mindset. For selvom Sense principperne er enkle, så kan det være gavnligt at få opskrifter, sparring, motivation og dagligt blive mindet om at have tillid til processen. På mine forløb lærer du alt om at bruge principperne og blive din egen kostekspert. Du starter med 3 måltidskasser og allerede i uge 2 lærer du, hvordan du ’flekser’ i måltiderne og håndterer nydelse. Det handler nemlig ikke om at være fanatisk, men konsekvent. Og så må man gerne være madsnob og vælge kvalitet frem for kvantitet.
Sundhed handler ikke om perfektion, men om balance, glæde og kærlige valg for din krop. Med små skridt skaber du stabile vaneændringer og dyrker den gode følelse i kroppen, så du kan holde fast i det du gør.






















