Derfor skal du spise kål hver dag

Derfor skal du spise kål hver dag

Har du hørt at kål er sundt – men alligevel ligger det ofte tilbage i grøntskuffen, fordi du ikke helt får det brugt? Hvis det overhovedet når med hjem.

Hvis du spørger os, så er kål en af de mest oversete grøntsager. Det er møgbilligt og kan holde sig længe på køl. Men det er ikke det eneste – kål er spækket med fibre, vitaminer, mineraler og særlige plantestoffer som glucosinolater og sulforaphan. Det er blandt andet de stoffer, der gør kål så unik – og som gør, at forskere verden over bliver ved med at dykke ned i kåls egenskaber.

Men lad os være ærlige: Det er ikke nok at vide, at kål er godt for dig. Det handler om at finde måder, hvor du faktisk får det spist – uden at det føles tungt, bittert eller som en timelang tyggekonkurrence.

Kål – den oversete superstjerne i køkkenet

  • Sundhed er en rejse og kål er en af de bedste guider på vejen. Her kan du se hvorfor kål er din bedste ven i hverdagen:
  • Næring: Indeholder en lang række overlegne næringsstoffer, som andre grøntsager kigger længselsfuldt efter.
  • Mætter godt: Kål er fyldt med fibre, som giver en langvarig mæthed.
  • Få kalorier: Perfekt til dig, der gerne vil spise dig mæt uden at bekymre dig om kalorier.
  • God for fordøjelsen: Fibrene støtter en sund tarmfunktion. Se vores Facebook Live om Fordøjelse her
  • Altid på hylden: Kan findes året rundt i forskellige variationer – frisk, sprød og altid til at finde.
  • Variation: Hver type kål har sin egen smag, tekstur og fordele.
  • Spiller andre gode: Kål passer ind i alt fra grøn juice og smoothies til varme og kolde retter – uden at stjæle billedet.

Undgå luft i maven med kål

Mange holder sig fra kål, fordi det kan give luft i maven. Det er helt rigtigt og især, hvis du ikke er vant til at spise mange fibre i forvejen. Som med alt andet handler det om tilvænning, start småt og øg langsomt mængderne. Så vil dine tarmbakterier tilpasse sig, for din mikrobiota består at ’good guys’ og ’bad guys’. Dem du fordrer mest, vil vokse i mængde og styrke. (link til den om mikrobiota)
Tip: Tilsæt kommen til dine kålretter, det smager dejligt og kan lindre vindene.

Læs her, hvis du ikke kan lide smagen af kål

Bare rolig – du er langt fra den eneste. Den bitre smag kan også kræve tilvænning. Men her er juice og smoothies en gamechanger: For når du blender kål sammen med frugt, citrus eller andre grøntsager, bliver smagen camoufleret. På den måde kan du langsomt skrue op for mængden og vænne dine smagsløg til den nye dagsorden. For husk på:

”Det du spiser i dag, får du lyst til i morgen.”

- Mads Bo

Sådan får du mere kål ind i din hverdag

  • Smid en håndfuld grønkål eller spidskål i din smoothie. Prøv Citrus Recovery
  • Brug spidskål som base i salater i stedet for salatblade. Prøv denne hverdagssalat
  • Lynsteg rosenkål på panden med lidt olie og salt – Eller lav bagt rosenkål i din airfryer
  • Blend broccoli eller blomkål i din suppe – det giver en cremet konsistens. Prøv Mads Bos blomskålssuppe
  • Brug juicemaskinen til at lave en grøn juice med fx æble, citron og grønkål. Vi elsker også denne Grønkålsjuice med pære og lime
  • Put blomkålsris i din smoothie. En nem måde at få kål på - helt uden at registere det.

Tip: Når du bruger kål i salaten, så start med at massere det snittede kål med olie og lidt salt. Så starter du nedbrydningen at kålets cellevægge og kålet falder lidt sammen. Det gør det meget nemmere at tygge sig igennem.

Mange typer af kål – hvem elsker du mest?

Blomkål, rosenkål, grønkål, rødkål, savoykål, spidskål, palmekål, broccoli og hvidkål – hver variant har sin egen smag, tekstur og styrke. Det gør det sjovt og nemt at variere, så det aldrig bliver kedeligt.

Og selvfølgelig behøver du ikke knuselske kål. Det er jo heller ikke hver dag, vi glæder os til at børste tænder, men vi gør det alligevel. Og hvis du finder smutvejene, kan du gøre kål til en naturlig del af din hverdag – uden at skulle tvinge dig selv. Og det er her, forskellen sker: Ikke i de store sundhedskure, men i de små daglige handlinger.

Vil du dykke dybere ned i kål? Så kan du læse mere om grønkål her, blomkål her og broccoli her.