Squashbrød

Morgenmadsbrød med squash

Squashbrød | Morgenmadsbrød med squash

Lækkert og svampet morgenmadsbrød med squash - genial spise til morgenmad eller når den lille sult trænger sig på.

Hvis du er kørt fast i dine vante morgenmadsrutiner, er squashbrødet nemt at bikse sammen, og så har du hurtig morgenmad. Da squash tilfører en masse fugt til dit bagværk, kan squashbrødet nemt holde sig i flere dage.

Lav dit eget glutenfrie mel på Vitamix tørkande til Ascent eller Explorian.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 400 g squash
  • 2 spsk loppefrøskaller
  • 1,5 dl plantemælk (eller vand)
  • 2 æg
  • 1 spsk honning
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 0.5 tsk stødt ingefær
  • 6 dl havregryn (evt. glutenfri)
  • 30 g hakkede mandler

Fremgangsmåde

  1. Tænd først ovnen på 180°C varmluft

  2. Riv squash groft, drys med lidt salt og lad det stå i 5 minutter og pres væsken ud

  3. Blend loppefrøskaller, plantemælk (eller vand), æg og honning til en jævn masse - brug elpisker hvis du ikke har en Vitamix

  4. Bland kanel, kardemomme, ingefær, havregryn og hakkede mandler godt sammen

  5. Kom squash og tørblandingen i æggeblandingen og rør det godt sammen

  6. Kom massen i en form med bagepapir og bag i 45 minutter