• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Oplever du smerter i ryggen, skulderen eller knæet, så læs med her. Årsagen skal måske ikke findes i dine led og muskler, som man ellers altid har troet, men derimod i dit bindevæv.

Tidligere tillagde man ikke bindevævet stor værdi, men nyere forskning viser, at bindevævet er fyldt med nerver og er måske endda mere følsomt end dine led og muskler. Så ja, man kan faktisk have ondt i bindevævet. Derfor er det af største vigtighed at værne om sit bindevæv. Især hvis man døjer med smerter. Ud over at træne, strække ud og passe vores nattesøvn er det også vigtigt at værne om den indre pH balance, også kaldet syre-base balancen.

Syre-base buffersystem

Syre-base balancen er et buffersystem, der sikrer at blodet altid har den rette pH-værdi. Kroppen kan bruge bindevævet som ’losseplads’ for overskydende syre, for at sikre livsvigtige organfunktioner. Lever vi et stresset liv, hvor mængden af base-dannende fødevarer ikke er tilstrækkelig kan det give gener. Det kan siges meget kort og præcist. Hvor det indre miljø er surt, opstår smerte. Dette gælder især smerter i bevægeapparatet, men også ved betændelser i resten af kroppen. 

Syredannende fødevarer

Generelt får vi alt for mange syredannende fødevarer, hvorfor det giver god mening at holde igen med syredannende fødevarer som hvidt brød, kaffe, sukker og alkohol. Meget svovl og fosfor, i f.eks. kød, fisk, æg og ost, giver syreværdier, mens calcium, kalium og magnesium, som findes i frugt og især grønsager, giver baseværdier. Derfor anbefaler vi også ofte grøntsags-fyldte juicer og smoothies til at balancere den indre pH balance.

Om noget smager surt, siger ikke noget om syre-base værdien. F.eks. er citronsaft surt i munden, men har en super basisk effekt på vores krop og indre miljø. Så brug endelig løs af citrusfrugterne, der er jo Guds gave til juice og smoothiefolket. Jo mere basiske vi kan holde os, jo mindre smerter vil vi opleve. Du kunne prøve denne 100% grønne juice Keep it Green.

Med grøntsagsjuice i hånden kan du gå videre med at kigge på søvn, vand, latter, masser af bevægelse, gode relationer og selvfølgelig generelt give grøntsager en fornem plads i dit liv.

Relaterede produkter