Gulerodskage

Glutenfri og sukkerfri gulerodskage

 Gulerodskage | Glutenfri og sukkerfri gulerodskage

Det er yderst sjældent, at ord som grøntsager og kage indgår i samme sætning, men ikke desto mindre er det dét, vi nu vil præsentere dig for.

Svampet, tung og velsmagende er ord, der bedst beskriver denne smukke gulerodskage. Trods det at kagen er glutenfri, smager den intet mindre end fantastisk.

Find flere opskrifter du kan lave på din Vitamix i Mads Bos bog ”Power Blending” – Verdens hurtigste fastfood.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

    Kage

  • 3 æg
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 1 dl plantemælk
  • 100 g dadler
  • 1 cm ingefær
  • Saft fra 1/2 citron
  • 2 spsk honning
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 3 tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 200 g mandelmel
  • Cashewcreme

  • 5 dl cashewnødder
  • 1/2 dl kokosolie
  • 1/2 dl honning
  • Saften fra 1 stor citron
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde

    Kage

    1. Kom alle kage-ingredienserne i en blender og blend 40-50 sekunder eller indtil alle ingredienser er blendet fint

    2. Hæld massen i en springform og bag ved 185°C varmluft i 35 minutter

    Cashewcreme

    1. Hæld alle ingredienser i din blender

    2. Blend til en cremet og ensartet masse

    3. Når kagen er kold, kan du smøre cashewcremen på toppen