Hvid quinoapizza

Glutenfri og vegansk pizza med hvid quinoa

Hvid quinoapizza | Glutenfri og vegansk pizza med hvid quinoa

Så bliver det simpelthen ikke nemmere at lave din egen pizzadej.

Du skal bare bruge hvid quinoa og vand, som skal blendes i 50 sekunder, hældes ud på en bageplade og du har pizza. Lykken er ovenikøbet, at det smager skønt, er vegansk og glutenfrit. Quinoa har et højt indhold af kostfibre og protein, et komplet protein, hvilket betyder at det indeholder alle ni essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere og derfor skal indtages gennem maden.

Denne bund egner sig til alt slags fyld - så slå dig endelig løs med alle dine favorit toppings.

Find flere opskrifter du kan lave på din Vitamix i min bog ”Power Blending” – Verdens hurtigste fastfood.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 250 ml hvid quinoa rå, men skyllet (har du en rest tilberedt quinoa fra dagen før, kan det også godt anvendes)
  • 250 ml vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. chili
  • Top bl.a. quinoapizza med tomatsauce og revet ost, friske cherrytomater, spinat og blandet ristede svampe, smuldret fetaost

Fremgangsmåde

  1. Blend alle ingredienser i ca. 30-50 sekunder på hastighed 10 – start stille og roligt og skru styrken op til 10 efter et par sekunder

  2. Blendes til massen bliver helt mælkehvid

  3. Smør et stykke bagepapir med olie og fordel den flydende masse i den form, du ønsker

  4. Bunden forbages 10 min ved 230°C øverst i ovnen

  5. Vend dejen og pynt med lige den slags fyld, du elsker allermest

  6. Bag yderligere 8-12 minutter, eller til fyldet har taget farve