Dubai chokolade dadler

Dadler med pistacie og chokolade

Dubai chokolade dadler | Dadler med pistacie og chokolade

Vi har lavet vores take på det trendy Dubai chokolade, som er med chokolade, kadayif og pistacie. Denne version er super simpel at lave - og så er den med dadler! En perfekt snack med god samvittighed. 

I disse chokoladeovertrukne dadler gemmer sig en lille overraskelse - nemlig pistaciecreme lavet af rene pistaciekerner på Vitamix. Toppet med lidt salt, så bliver det ikke bedre!

Brug vegansk chokolade, så er snacken 100% vegansk.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • Pistacienødder (så mange, du gider - men nok til at blenderen kan lave det til creme)

  • Evt. kokosolie

  • Dadler (så det passer med mængden af pistaciecreme)

  • Mørk chokolade (så du kan dyppe dadlerne i det)

  • Flagesalt

Fremgangsmåde

  1. Blend pistacienødderne til creme i din Vitamix

  2. Tilføj eventuelt lidt kokosfedt, hvis du ikke har nok pistacienødder

  3. Skær dadler halvvejs over på langs, så du kan tage stenene ud og putte pistaciecreme i

  4. Fyld dadlerne med hjemmelavet pistaciecreme

  5. Temperer chokolade

  6. Dyp dadlerne i chokoladen og top med flagesalt

  7. Nyd, når chokoladen har sat sig