• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Sofies spidskålssalat

Med fennikel, dild og feta

(2 stemmer) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Vi er vilde med denne spidskålssalat, som er et lækkert og sprødt tilbehør til din aftensmad - og så er det en genial måde at få kål på.

Spidskål i kombination med fennikels lækre lakrids-smag, friskheden fra dilden og den fede feta er en sikker vinder. Når du endelig er i gang med at snitte og hakke, så kan du med fordel lave en ekstra stor portion - den smager nemlig også godt dagen efter. 

Vi vender saltede mandler i for at give spidskålssalaten et sprødt og knasende element. Du kan finde vores opskrift på saltede mandler lavet på airfryer her

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 1 fennikel
  • 1 agurk
  • Frisk dild
  • 250 g feta
  • En stor håndfuld saltede mandler
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Fremgangsmåde

  1. Halver spidskål på langs og snit i meget tynde skiver
  2. Halver fennikel på langs og snit i meget tynde skiver - du kan med fordel bruge et mandolinjern
  3. Halver agurken på langs, udhul den og halver igen på langt (så du har 4) - skær i ca. 5 mm. tykkelse
  4. Hak dild fint
  5. Vend spidskål, fennikel, agurk og dild i skålen og smulder fetaost ned i
  6. Kom olivenolie, salt og peber i og bland det godt
  7. Hak saltede mandler og bland igen