• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

’Du er, hvad du spiser’. Men én ting er, hvad vi siger – hvad viser vi vores børn i handling?
Det ultimative succeskriterie må være at de unge mennesker instinktivt vil lægge frugt og grønt i indkøbskurven, når de en dag flytter hjemmefra. For det er jo langt bedre, end at de selv skal komme til grøntsags-erkendelsen, når de som 47-årig bliver ramt af et livsstilssymptom.

Vi ved, at listen af de ting vi gerne vil lære vores børn, inden de flyver fra reden, er lang. Så når rygsækken er fyldt op og lukkes, hvordan sikre vi så at den indeholder god madopdragelse? Her vil vi komme med vores bud:

God madkultur

- Giv udtryk for at madlavning er en glæde og den bedste tid på dagen, hvor familien samles og man kan være kreativ med råvarer og forkæle familien med dejlig mad.

- Vis hvordan man laver mad fra bunden. Vi har alle brug for hurtige løsninger, og de kan være en frelse i en stram hverdag. Men hvis papmad er det eneste, man ser i sin barndom, hvad mon man så rækker ud efter som voksen? Gå i køkkenet, når det er weekend og ferie og lær dem at røre en bolledej og koge en suppe. Og selvfølgelig at blive fortrolige med forskellige maskiner og tilberedningsmetoder.

- Giv dem (og dig) tryghed ved at håndtere en kniv. De kunne hjælpe med at preppe til juice og smoothies, så de ser, hvor nemt det er at have frugt og grønt lige ved hånden.

- Vis hvordan man laver mad til flere dage (og at det er helt naturligt at spise rester) – det er nemlig også her, man nemt kan springe let og elegant over papmads løsninger.

-  Inddrag dem i planlægning af maden og madlavningen. Ville det ikke være okay at aftensmaden er luksus smørrebrød eller pasta med tomatsovs på en onsdag, hvis det er hvad en 10-årig kan overskue at lave med minimum af voksenhjælp?

- Gå på opdagelse i kogebøger, madblogs og sociale medier. Kig på opskrifter sammen med dit barn og vær frisk på at handle ind og prøve nogle ting af, som de er motiveret til.

- Lær dem at sætte pris på årstidernes skiften. Er der retter som vi spiser mest om sommeren? Hvorfor er det godt at spise rodfrugter om vinteren? Som regel også det også billigst at følge årstiderne, og mon ikke vi er ment til det?  

- Snak om råvarerne, hvad mon det gør godt for, indhold af vitaminer mm. Hvor mon de kommer fra? Udlandet? Danmark? Måske du kender bonden, der har dyrket kålet? Lad børnene smage på grøntsagerne undervejs, måske de bedst kan lide sprødt, frisk broccoli. Det kan være en god viden at have.

-  Snak om kostråd. Hvad skal vi spise i løbet af en dag eller uge? Det giver en bedre forståelse af, hvorfor det er en god ide at spise grønkål og omegaer. Prøv at gøre det til en leg og lav en liste, I kan printe og krydse af på i ugens løb. 

Vil du gerne have at børnene spiser mere grønt?

De fleste børn elsker at være med i køkkenet. Så det er oplagt at tage dem med og håbe på, at man kan smitte dem med begejstringen ved madlavning.
Et super tip til at præge din egne og dine børns smagsløg er at spise sig igennem grøntsagshylden. For din krop efterspørger det, du fodrer den med. Er det grøntsager, som er lidt træge at få i børnene, så kør det igennem juicemaskinen og drik jer til grønne smagsløg. Læs mere om det her.

Relaterede produkter