• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Chris MacDonalds favorit quinoa

Vegansk mad med quinoa

(4 stemmer) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Quinoa er en sand superstjerne, når det kommer til lækker og sund vegetarmad. Og så er det en af Chris MacDonalds favoritter. Opskriften kan varieres med stort set alle grøntsager og krydderier og er en super god ret, hvis du skal ha' ryddet op i dine grøntsagsrester i køleskabet.

Quinoa er en fantastisk kilde til protein og er rig på B- og E-vitamin, jern og kalcium. Spis den så tit du kan slippe afsted med det. Den smager skønt både kold og varm.

Opskriften stammer fra bogen Go Green. Prøv andre plantebaserede retter fra bogen 'Super Simpel Sundhed'.

Ingredienser

  • 3 dl hel quinoa
  • 5 dl vand
  • Ca. 500 g broccoli
  • 60 g mandler
  • 1 spsk kokosolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk karry
  • 1 dl grøntsagsboullion – gerne af mærket Herbamare
  • Saft fra ½ citron
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl quinoaen i koldt vand, og dryp den af og kog under låg ved svag varme i ca. 10 minutter til frøene åbner sig, og små ringe bliver synlige. Lad den trække 10 minutter.
  2. Hak mandlerne groft på et skærebræt. Rist mandlerne på en tør pande ved middelvarme, indtil de er lysebrune.
  3. Hæld kokosfedt på panden, pres hvidløget ud på panden og kom karry på. Rør, mens karryen syder og bliver brændt af. Skær broccolistokken i små stave og blomsten i små buketter.
  4. Kom broccolien i panden sammen med bouillonen. Rør, mens den steger ca. 5 minutter.
  5. Hæld quinoa på panden og smag retten til med citronsaft, salt og peber.