Tahin er en lækker sesampasta med en delikat nøddeagtige smag. Tahin kan bruges som smørrepålæg, til tahindressing, i gryderetter, som dip eller meget andet. Det bruges blandt andet i hjemmelavet hummus og fordelen ved at lave det selv er, at du ved 100%, hvad der er i din tahin.
Tahin kan købes i de fleste supermarkeder, men du kan også med lethed lave det selv.
For at få en lækker og cremet tahin er der nogle krav som skal være opfyldt:
- Det er vigtigt at du bruger en powerblender, det behøver ikke nødvendigvis at være en Vitamix, men med en Vitamix blender er du sikker på at få en cremet konsistens
- Sesamfrøene skal være let ristede-. Pas på - de kan hurtigt få for meget på panden og så kommer din tahin ikke til at smage godt
- Brug en god olie, f.eks. oliven- eller avocadoolie