Lav glutenfri mel

Lav glutenfrit mel | Vitamix

Efter vi har fået Vitamix tørkande er vores glutenfrie bageri blevet både billigere og nemmere. Den er simpelthen et musthave og verdens bedste lifehack til alle som gerne vil bage friskt, billigt og glutenfrit.

Nemt og billigt glutenfrit brød

Glutenfrit mel er ret kostbart - med Vitamix tørkande kan du på få sekunder selv lave melet og spare penge. Fordelen er ikke kun prisen, de forskellige nødder, bælgfrugter, frø og korn holder også deres smags- og næringstoffer intakte, så lang tid som muligt.
Færdigkøbt mel kan desværre have flere måneders hyldeliv, inden det havner i din bolledej.

Få succes med glutenfrit brød

Nøglen til saftigt glutenfrit brød er at bruge findelte loppefrøskaller. Og her kan du også bruge din Vitamix tørkande. Du behøver altså ikke købe de kostbare bage-fibre. Istedet kan du vælge de billigere og grovere. Giv dem et par sekunder i tørkanden og du har de fineste fibre, som kan suge en masse væske. Husk at røre fibre og væske i  5-10 minutter. Fibermassen skal være helt fast og ikke sætte sig på fingren, når du trykker på det.

Glutenfrie meltyper

Med Vitamix tørkande kan du male både quiona, (glutenfri) havre, sorghum, hirse, kikærter og mandler. Ja selv majskerner klarer den uden problemer. Så fyld bare køkkenskabet op med sunde frø og kerner og kast dig ud i det glutenfrie bageri.

Du kan læse mere om den fantastiske tørkande lige her.