Rødbedesalat med grønkål

Salat med grønkål og tomater

Rødbedesalat med grønkål | Salat med grønkål, rødbeder og tomater

Denne veganske rødbederet smager pragtfuldt som tilbehør til næsten alle kødretter, men klarer sig også super godt som salat i en vegansk buffet.

Du kan med fordel drysse med lidt revet peberrod, hakket persille eller den urt du elsker.

Lav en ekstra stor portion - det smager også skønt koldt eller opvarmet næste dag.

Find flere lækre salatopskrifter her.

Prøv andre plantebaserede retter fra bogen 'Super Simpel Sundhed'.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 4-5 rødbeder
  • 2 løg
  • 6-8 cherry tomater
  • 4 blade grønkål
  • 1 spsk olivenolie eller kokosolie
  • 1 dl vand
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl rødbederne og skær dem i stænger på ca. 5 cm x 1 cm

  2. Pil løget og hak det groft

  3. Svits begge dele i ca. 5 minutter

  4. Tilsæt 1 dl vand og lad det småsimre, til rødbederne er møre, ca. 45 minutter. Pas på det ikke koger tørt - tilsæt da lidt mere vand

  5. I de sidste par minutter tilføjes tomater og grønkål, som er halveret og skåret i mindre stykker, så de lige bliver svitset igennem