Du kom til verden i vand, består hovedsageligt af vand og befrier din krop for affaldsstoffer via vand. Uden vand kan livet ikke opretholdes. Din skæbne er i allerhøjeste grad forbundet til alt med vand. Læs med og bliv klogere på, hvorfor det er så vigtigt med rent drikkevand.
Hvis du var en hovedret, ville du måske blive præsenteret som: ”Vand med tilbehør”. For størstedelen af din fysiske tilstedeværelse er vand. Et gennemsnitsmenneske har et væskeindhold i kroppen på omkring 70%. Denne andel er særligt afhængig af fedtdepoternes størrelse og ikke mindst din alder. Jo yngre jo højere væskeindhold i kroppen. Til sammenligning indeholder et æble og en gulerod omkring 90 % vand. Det er alligevel vildt, at en forandring på blot 20% i sammensætning af indhold kan afstedkomme en så anderledes levende organisme.
Den fysiologisk funktion af vand i kroppen
Vandet er overalt i dig. Du har deciderede flydesystemer, hvor væsken er hovedelementet. Herunder hører blodet og lymfen. Der er vand i cellerne, omkring cellerne og mellem cellerne. Vandet er allestedsnærværende og med god grund. For med vandet kommer liv, fylde, næring, ilt, beskyttelse, temperaturregulering, fjernelse af affaldsstoffer og den evige indre bevægelse mod balance gennem forskellige signalmolekylers beskeder. Vandet udgør med andre ord både en strukturel komponent og yder samtidig en vigtig transport- og afgiftningsfunktion.
Hver dag danner du omkring ½ liter vand som resultat af cellernes arbejde med at omsætte energi. Samtidig afgives en langt større væskemængde gennem udånding, sved, urin og afføring. At tilføre væske er derfor afgørende for ikke at komme i underskud og blive dehydreret.
Støt kroppen med rent drikkevand
Og det vand du indtager, skal selvfølgelig helst ikke tilføre kroppen helbreds belastende stoffer. For med et dagligt indtag kan selv meget små mængder uhensigtsmæssige stoffer på sigt skabe ubalancer i kroppen. Her må vi desværre konstatere, at det danske grundvand ikke længere er den succeshistorie, som det gennem årtier har været.
Aktuelt er fakta at af de 2.250 drikkevandsboringer, som blev undersøgt i 2022 indeholdt 51,1 procent af dem rester af pesticider. Heraf havde 13,2 procent så mange pesticidrester, at det overskred grænseværdien. Pesticider er dog ikke den eneste skurk. Mange drikkevandsboringer indeholder andre stoffer såsom PFAS og PFOS. Sandheden er samtidig, at der kun findes det, der testes for. Hver gang der udvikles nye metoder til at teste bredere findes flere belastende stoffer og boringer må lukke. Så hvordan det helt reelt står til er nok værre end målingerne. Desværre.
Cocktaileffekten af forurenet drikkevand
En anden problematik er, at man ikke tager højde for cocktaileffekten ved undersøgelsen og udregningen af grænseværdien af de potentielle skadelige stoffer. Udtrykket cocktaileffekt betyder, at nogle stoffer er endnu mere potente og virkningsfulde, når de er i selskab med andre kemiske stoffer. Skadeeffekten af det enkelte stof bliver altså ganget op. I det virkelige liv udenfor laboratorier er sandheden nemlig, at vi sjældent kun påvirkes af et enkelt stof. Faktisk sker det aldrig. Derfor er det sørgeligt, at stofferne stort set kun bliver undersøgt enkeltvis.
Skal du være bekymret for vandkvaliteten som borger i Danmark?
Først og fremmest har vi heldigvis nogle dygtige vandværker, som tester og renser vandet uden brug af kemikalier for dermed at sikre, at det drikkevand, som når borgeren har et niveau af toksiske stoffer under grænseværdien. Men igen…. der findes kun det, der testes for, der er ikke taget højde for cocktaileffekten og selv ultrasmå mængder, der tilføres hver dag, kan på sigt få betydning hos sårbare individer.
For pesticiderne gælder, at de ikke kun slår mikroorganismer ihjel ude på marken, men påvirker mængden og sammensætningen af mikroorganismer (mikrobiom) i fordøjelsen og desværre ikke i retning af sundhed. Forskning viser, at der ikke er den sygdom, som snart ikke kan forbindes med en ubalance i mikrobiomet. Mere specifikt vides eksempelvis sprøjtegiften Reglone, som har været brugt i dyrkningen af konventionelle kartofler, at medvirke til udviklingen af parkinsons sygdom. Virkningen sker formentlig gennem påvirkning af tarmens liv og grænsefunktion. Reglone har været forbudt i EU siden 2019 grundet mistanke om denne sundhedsskadelige effekt. Danmark har dog indtil sommeren 2024 givet dispensation og tilladt stoffet.
For PFAS skriver miljøstyrelsen følgende: For de bedst undersøgte PFAS gælder, at de kan medføre sundhedseffekter såsom påvirkning af leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten og/eller det ufødte barn. Endvidere mistænkes stofferne også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Alt i alt er det altså ikke sådanne ting, vi har lyst til at putte ind i kroppen dag efter dag efter dag livet igennem.
Hvad gør vi lige nu for at få rent drikkevand?
Det bedste og mest bæredygtige er at få råbt så højt omkring problemet, at myndighederne vågner og begynder at sikre jorden omkring vandboringerne. Det kunne være med grundvandsparker, som de har gjort i Tyskland med stor succes. Det tager dog år til årtier, før det for alvor slår igennem på drikkevandskvaliteten. Men bedre sent end aldrig.
Indtil da kan man rense sit vand med forskellige metoder afhængig af præference og økonomi.
Nogle forsøger at undgå problemet ved at købe vand på flaske. Dette giver et vanvittigt stort brug af plastik, som jo på ingen måder tjener jorden. Samtidig viser et nyt forskningsstudie fra USA, at en flaske vand indeholder mellem 110.000-370.000 partikler plastik pr liter vand!!! Størstedelen af disse partikler er vanvittig små og kaldes nanopartikler. Størrelsen gør, at de er i stand til at gå ind i blodet, cellerne og hjernen. Hvad det gør på sigt vides endnu ikke – men formentlig bringer det ikke sundhed men sygdom med sig.
Maria Pinderup Langbak
Special læge i almen medicin
Læs mere om Maria på Naturlægen.dk og følg med i hendes dagligdag her.
Kilder
- Danmarks naturfredningsforening Mindst 262 drikkevandsboringer er lukket på grund af pesticider - Danmarks Naturfredningsforening
- Giftig mistanke: Sprøjtemidler bag eksplosiv vækst i Parkinsons sygdom | Ugeskriftet.dk
- Bliv klogere på PFAS - Miljøstyrelsen (mst.dk)
- Researchers Uncover Nanoplastics in Water Bottles (medscape.com)