Endnu en gang dukker ny viden op, som skaber bekymring omkring kvaliteten af det danske drikkevand. Læs videre og lær mere om TFA og hvorfor vi bekymrer os for det danske drikkevand.
En 2024 rapport fra Miljøstyrelsen afslører, at pesticider bidrager til forekomsten af TFA (trifluoreddikesyre) i landbrugsjorden. Dette rejser spørgsmålet: Er pesticiderne også ansvarlige for det TFA, vi finder i vores grundvand? Tallene taler deres tydelige sprog – TFA blev fundet i 219 ud af 247 undersøgte boringer i 2024.
På trods af denne viden bliver pesticiderne ikke øjeblikkeligt forbudt. I stedet undersøger Miljøstyrelsen nu, om TFA udvaskes til grundvandet i koncentrationer, der overskrider grænseværdierne. Forskerne fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser) har dog ingen tvivl: TFA ender i grundvandet, og deres data bekræfter problemets omfang.
Hvad er TFA
- TFA (trifluoreddikesyre) er et nedbrydningsprodukt fra visse pesticider, drivmidler og kølemidler.
- Stoffet betragtes med nuværende viden som mindre skadeligt end de mere problematiske PFAS-forbindelser.
TFA i regnvand – En skjult forureningskilde
Forskning viser, at regnvandet kan tilføre op til 2 mikrogram TFA per liter. Disse mængder stammer blandt andet fra kølemidler i airconditionanlæg og spraydåser. Når regnvandet optages i jorden, bliver det derfor en kilde til TFA-forureningen af grundvandet.
Gældende grænseværdier for pesticider og TFA:
• Pesticider i drikkevand: Maks. 0,10 mikrogram pr. liter.
• TFA i drikkevand: Maks. 9 mikrogram pr. liter.
Tid til handling – Men hvad gør vi?
Mens vi venter på, at EU vurderer rapporten, og at Miljøstyrelsen laver partshøringer med pesticidproducenter, fortsætter vi med at drikke vand direkte fra hanen. Vel vidende, at det kun tager 1-2 år i lerjord og hele 5-10 år i sandjord for pesticider at trænge ned til grundvandet. Hver dag uden regulering betyder potentiel yderligere skade – og dette gælder kun TFA. Hvad med de mange andre stoffer, vi endnu ikke måler?
At rense drikkevandet derhjemme er en løsning, der bliver mere relevant end nogensinde. Ved at tage ansvar for vores eget vandforbrug kan vi beskytte os selv og vores familier, mens vi venter på politiske handlinger. Har du råd til at vente?
Du kan lære mere om rent drikkevand her.
Læs, hvordan du nemt kan rense dit drikkevand derhjemme.
Kilder:
P1 morgen 11 december 2024 med gæst Bettina Ørsnes Larsen, kontorchef i miljøstyrelsen
https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2024/dec/tfa-dannes-i-landbrugsjord-ved-nedbrydning-af-trifluor-pesticider
https://mst.dk/nyheder/2024/december/ny-rapport-visse-pesticider-kan-danne-trifluoreddikesyre-tfa-i-landbrugsjord
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-det-rene-vandvid-11802450111