Kold kartoffelsalat med pesto

Kartoffelsalat med pesto

Kold kartoffelsalat med pesto | Kartoffelsalat med pesto

 

Hvem elsker ikke en lækker, kold kartoffelsalat?

Det gør vi i hvertfald. Der er mange, der er "bange" for kartofler på grund af dens indhold af stivelse. Men hos High on Life vil vi gerne give et slag for kartoflen. Kartofler er rig på C- og B-vitamin samt mineraler som kalium og jern. Vi anbefaler, at du spiser kartofler med skræl, fordi det ligesom så mange andre frugter og grøntsager er i skrællet eller lige nedenunder, at vi får foræret en masse gode fibre. Fibre kan vi godt lide, fordi de giver os en længerevarende mæthed. Når du spiser kartoflerne kolde får du også glæde af den resistense stivelse.

Server den med en lækker basilikum- og valnødde pesto og du er godt kørende. 

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

    Kartoffelsalat

  • 1 kg kartofler m. skræl, skåret i mundrette stykker

  • Et halvt bundt friske asparges

  • 0,5 dl ærter

  • Vand + salt til kogning

  • Pesto med basilikum og valnødder

  • 50-100 ml olie

  • 30 g parmesan + lidt ekstra til topping

  • 1/2 fed hvidløg
  • En god håndfuld basilikum
  • 2 spsk. valnødder
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 knivspids salt
  • Evt lidt vand

Fremgangsmåde

    Kartoffelsalat

    1. Bring kartoflerne i kog i letsaltet vand og lad dem simre i 15minutter, alt afhængig af størrelsen. Lav pestoen imens kartoflerne tilberedes

    2. Hæld kartoflerne i en skål, så de kan køle af. Når kartoflerne er afkølet kan du hælde din pesto over og røre sammen

    3. Tilføj friske asparges, ærter eller lignende som pynt

    4. Riv eventuelt parmesan ud over

    Pesto med basilikum og valnødder

    1. Blend alle ingredienserne i din blender til pestoen er flydende og cremet

    2. Smag pestoen til med salt og citronsaft

    Note

    Lav gerne dobbeltportion af pestoen - den er lækker at have rester af!