Kardemomme is

Hjemmelavet is med kardemomme

Kardemomme is

Vi er vilde med is og vi er vilde med kardemomme, så hvorfor ikke lave en is med smag af kardemomme?

Vi har forsøgt os med en is, som smager af et af vores yndlingskrydderier, nemlig kardemomme - og den smager virkelig godt. I kombination med banan, cashewnødder og kokoscreme får isen den mest cremede og silkebløde konsistens. Ikke nok med den lækre konsistens og den tilpas krydrede smag, så er den også ufattelig nem at lave.

Kardemommeisen er blevet en af vores favoritter.

Få tips og tricks til at lave is på din Vitamix her.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 6 frosne bananer
  • 1 dl cashewnødder (kom dem gerne i blød min. 15 minutter inden)
  • 1 tsk kardemommefrø (ca. 10 kapsler) eller 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 dl kokoscreme (den masse der ligger øverst i en dåse kokosmælk)

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienser i din blender. Brug isprogrammet eller start ved lav hastighed og øg til højeste

  2. Brug gerne tamperen til at presse ingredienserne med kniven

  3. Server med det samme