Smoothiebowls har været en trend i flere år og det er ikke uden grund. Det er nemlig en genial måde at indtage 600 gram frugt og grønt og så smager det jo dejligt. Smoothiebowls er ofte lidt tykkere og har en mere cremet konsistens end drikkesmoothies. Derfor er det oplagt at hælde den i en skål og pimpe den med topping, så vores tandsæt også får lidt træning. Her får du 7 forslag til, hvad du kan bruge som topping til din smoothiebowl.
Hvad er mere fantastisk og tilfredsstillende end at starte dagen med en smuk smoothiebowl fyldt med frugt og grøntsager, der giver din krop den bedste start på dagen? Smoothiebowls er perfekte til morgenmad, snacks eller som et sundt alternativ til en dessert og mulighederne er mange. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan lave at lækre, smagfulde og ikke mindst smukke kombinationer. Du kan finde masser af opskrifter på smoothiebowls lige her.
Topping til din smoothiebowl
1. Chiafrø
Chiafrø er et godt bud på en lækker topping, da de små brune frø er rige på kostfibre, der giver en god mæthedsfornemmelse og stabiliserer dit blodsukker. Chiafrø har et højt indhold af vegetabilske omega 3 fedtsyrer og er en god kilde til protein. Kombinerer chiafrøene med frisk frugt og bær, som f.eks. blåbær, hindbær, kiwi eller granatæble og du har en skøn topping til din smoothie.
2. Granola
Granola er utrolig lækker topping til din smoothiebowl. Vi har lavet en skøn udgave med æblemos, havregryn, nødder, kerner og frø, der får dit mundvand til at løbe. Find opskriften på granola her.
3. Kakaonibs
Kakaonibs er lækre, små soltørrede stykker af kakaobønner fra kakaofrugten, der ikke bliver malet fint til kakaopulver, men bliver bevaret som kakaonibs. De betegnes som superfood, da de har et højt indhold af antioxidanter, vitaminer og mineraler. De er lidt bitre i smagen, så kombinerer evt. din kakaonibs med havregryn, kerner og evt. lidt frugt.
4. Havregryn og æble/kanel topping
Havregryn er også en skøn gryn at bruge som topping til din smoothiebowl og så er det noget, de fleste danskere har i deres køkken. Havregryn har et højt indhold af kulhydrat, hvilket giver dig en god mæthedsfornemmelse og energi. Havregryn indeholder derudover protein samt kostfibre, der med til at understøtte din mæthedsfølelse. Hvis du vil gøre det ekstra lækkert, så smid et par skiveskåret æbler i ovnen, vendt i kanel, og varm dem i ovnen i 30 minutters tid. Når du tager dem ud, vender du dem i din havregryn og wupti, så har du en skøn topping til din smoothie.
5. Granatæble
Granatæble smager himmelsk og er en god kombination af både det søde og det syrlige. De indeholder få kalorier og er en god kilde til vitamin C og kalium, der understøtter dit immunforsvar. Kombinerer evt. granatæble med gryn eller kerner.
6. Peanutbutter
Peanutbutter er også et yderst lækkert valg at bruge som topping eller tilbehør til din topping. Den kan give din smoothiebowl en dejlig cremet konsistens og ikke mindst smag af nødder. Peanutbutter er propfyldt med sunde sager og er en kolde kilde til E-vitamin, kalium, jern, protein, fibre, antioxidanter og enkeltumættede fedtsyrer, og de ryger med videre, når nødderne laves til smør. Kombiner evt. med lidt friske frugt.
7. Nøddemix
En anden lækker topping kunne være et mix af blandede nødder, frø og kerner. Du kan f.eks. lave en hjemmelavet blanding af mandler, sesamfrø, græskarkerner, hasselnødder, chiafrø og evt. havregryn. Bland dem i en krukke og tag et par spiseskeer hver dag. Så er du godt dækket ind med gode fedtstoffer, fibre og mineraler, der giver dig en god mæthedsfornemmelse.
Se ideer til at pimpe din smoothie her.