Mød Niels-Ulrich

Niels-Ulrich Ballegaard | High on Life

Mød Niels-Ulrich – en dedikeret juicemand, der har vendt sit livs udfordringer og milepæle til personlig vækst og inspiration for andre.

”Vi giver gerne penge til diverse formål og indsamlingsshows. Men hvornår har du sidst indbetalt penge på din egen sundhedskonto? Drop matadormixen og læg pengene til side til en juicemaskine.” 

-  Niels-Ulrich 63 år

 

Et intimiderende overfald på arbejdspladsen vendte i 2009 op og ned på livet for Niels-Ulrich. Den ene dag sad han i en højt betroet stilling, som direktørens højre hånd, den næste dag var han sygemeldt med stress. Man kan roligt sige, at karrieren tog en drejning, for han vendte aldrig tilbage. Derimod fandt han frem til en ny side af sig selv og fik en personlig indsigt om aldrig mere at betragte livet lineært. 

Skærpede sanser efter traume

Sygemeldingen blev en personlig udviklingsrejse for Niels-Ulrich, hvor han undervejs fik øje på, at hans skærpede sanser gjorde ham i stand til at komme tilbage til livet. Han kunne ganske enkelt se, mærke og dufte meget mere end andre. De ekstreme sanser gjorde ham til et vigtigt aktiv i et whiskyfirma, som han i dag driver ved siden af sit arbejde som clairvoyant healer og coach. ”Man kan vælge at tilgå livet på mange måder. Bliver du ramt af alvorlig sygdom eller fyret for første gang, bestemmer du selv, om du vil betragte det som en tilfældighed, livsomstændighed eller en gave fra universet. Jeg tror på, at det du vælger, har stor indflydelse på din heling og videre proces”.

Starten på en juicerejse

Undervejs i sin selvudvikling startede Niels-Ulrich også sit juiceliv, fordi hans healermentor gentagne gange talte om slow juice. ”Jeg vidste ikke, hvad det var, men jo mere hun talte om juice, jo mere nysgerrig blev jeg”. Det resulterede i at Niels-Ulrich i 2015 købte en billig Philips centrifuge, som efterfølgende blev udskiftet med en Kuvings slow juicer, da han ikke var tilfreds med centrifugens udbytte. ”Jeg mener virkelig, at er man nysgerrig på juice – så bare køb en brugt maskine. Det vigtigste er at prøve det og komme i gang.”

Niels-Ulrichs tips til at komme i gang med at lave juice

  • Bare gør det!
  • Prioritér DIN sundhed
  • Se dig selv i spejlet: ”Hvordan vil jeg have det om 10 år?”
  • Kig på rengøringsvenlighed i forhold til udbytte, når du vælger maskine
  • Brug Juice365 gruppen til at spørge om råd

Juice365 gjorde det store udslag

Niels-Ulrich har altså mange år på juicebagen, men det tog for alvor fart, da han blev medlem af Juice365 gruppen. ”Jeg bed mærke i Jeans historier og tænke, at hvis hun har den standhaftighed og kan gøre så stor en forskel for sin sundhed med juicer – så kan jeg også”. Inden længe havde Niels-Ulrich lavet en gennemgribende research og investeret 10.000 kr. i en horisontal Angel slow juicer og dermed lavet et manifest i egen sundhed. ”Vi mennesker vil på ferie 2-3 gange om året, købe en dyr kaffemaskine og have surroundsound. Jeg har et gammelt fjernsyn og en helt almindelig kaffemaskine. Til gengæld har jeg en juicemaskine til 10.000 kr. fordi det er en investering i mit helbred og velvære.”
Juicemaskinen har kørt mindst én gang dagligt siden august 2023, hvor den primært presser bladsellerijuice. ”Jeg er taknemmelig for den inspiration, Juice365 netværket giver mig, og jeg ved fra personlige tilkendegivelser, at jeg også er en inspiration for andre”.

Efter måneder med friskpresset juice har Niels-Ulrich opdaget, at han har meget mindre lyst til både sukker og alkohol. ”Som whisky udvikler har man let adgang til alkohol, og det overraskede mig, da jeg en dag indså, at min krop var stoppet med at efterspørge det”.

Juicemanden Niels-Ulrich

Hjemme hos Niels-Ulrich er det 100% ham, der står for den daglige juice. Og juicemaskinen kører virkelig dagligt, der er max 2-3 overspringninger pr. måned. Da rengøring ofte er et stort issue for folk, spørger vi selvfølgelig Niels-Ulrich om dette: ”Rengøring er ikke noget problem for mig. Der er jo også en grund til, at det hedder slow juice. Det skal ikke gå stærkt. Både grøntsager og dit sind har godt af, at det tager tid. Så smager juicen desto bedre.”

Niels-Ulrich elsker at dele juicen med sin kone. ”Hun er min vigtigste sparringspartner i livet”. Men han glædes også ved at dele inspiration i Juice365 gruppen. Han føler, det er i en god sags tjeneste, da det indhold, han deler, kan hjælpe andre til at finde juicemaskinen frem og gøre noget godt for sig selv. ”Og så er det fede ved Juice365 gruppen, at du ikke behøver at læse 2 meter bøger for at komme i gang, for gruppen har mange eksperter, der gladeligt deler tips og ideer. Så du bliver hurtigt din egen hverdags-sundheds-nørd”.

Just do it

For Niels-Ulrich er det vigtigste råd til at komme i gang med juice: ”Bare gøre det! Bare køb en billig juicer og mærk, hvad juicen gør for dig. Min første investering har aldrig været spildt for mig. Derimod var det første skridt til noget fantastisk”. Niels-Ulrich opfordrer til, at man skal lade være med at forvente, at man absolut skal juice hver dag. ”Jeg synes, det er et problem, at vi altid er oppe mod quick fixes. Folk vil have resultatet med det samme, og vi vil det hele på én gang. Jeg synes, man skal spørge sig selv, hvad man vil prioritere i dag. Om du så vil noget andet i morgen, fint. Lad være med at tænke så meget på, hvor rejsen ender - bare start den.”

Leves livet lineært eller cirkulært?

Her taler vi ind i noget, som virkelig ligger Niels-Ulrich på sinde. For han har om nogen mærket på egen krop, at livet ikke er lineært. ”Jo ældre jeg bliver, og jo mere indsigt jeg får, ser jeg, at livet bør betragtes cirkulært. Vi skal betragte os selv som en bold, der ruller (og kan skifte retning). Hvis man tør se sig selv i spejlet, acceptere og arbejde med skeletterne i rygsækken og drage fordel af sin erfaring – ja, så bliver livet meget smukkere. Hvorfor jagte noget fra A-B, når vi kan bruge hele alfabetet? Er det rejsen eller målet, der tæller?”

Niels-Ulrich mener, at hvis vi tør tage et personligt ansvar for vores liv og personlige udvikling – er det første skridt det største og vigtigste skridt. En god start er et helt simpelt råd og hans yndlingsslogan: ”Stop en halv og bliv hel – mærk det gode, juicen gør ved dig og din krop!”

Vi er helt enige med Niel-Ulrich og hepper på af de grønne juicer bliver ved med at flyde i hans køkken. Har du lyst til at læse mere om at stoppe en halv og blive hel, kan du læse på Niels-Ulrichs hjemmeside.