At lave mad med en høkasse er et levn fra gammel tid. Dog er det en metode, vi synes, man bør tage op igen. Så lad os få høkassen i køkkenskabene igen og lav en masse velsmagende og sunde retter til dig og dine nærmeste. Artikel her vil hjælpe dig på vej og gøre dig klogere på, hvordan du laver mad i en høkasse fra Ecoinvent.
Vi er vilde med høkassen fra Ecoinvent – den er helt vildt genial til at lave mad i. Ikke nok med at du sparer en masse tid på madlavning, så sparer du også på strømmen. Høkassen tilbereder maden færdig for dig, helt uden at du skal bekymre dig om maden, at brænder på eller koger over.
Brug tiden fornuftigt
Høkasser var førhen et uundværligt redskab i husholdningen, når der skulle spares på brænde og gas. I dag er høkassen ikke kun en oplagt mulighed for at spare penge men også tid, da du kan tilberede dine retter helt uden at holde øje med dem. Det kræver blot, at du får sat retten i din høkasse i god tid før spisning, og så skal den ellers bare passe sig selv. Du får hermed frigivet en masse tid, som kan bruges på afslapning eller andre gøremål. Du bruger nemlig minimal tid på at koge ingredienserne op. Herefter udnyttes varmen optimalt til at færdigtilberede din ret uden strøm.
Sådan bruger du en høkasse - nem og velsmagende aftensmad
- Brun dine ingredienser af i en gryde og tilsæt væske.
- Kog retten under låg i 2-5 minutter - det er vigtigt, at retten er i kog og gennemvarm i den givne tid.
- Placér gryden med den kogende ret i høkassen, put låg på og luk godt til.
- Efter tilberedningstiden er retten klar til at blive serveret.
- Velbekomme!
Lav for eksempel en en linsegryde eller en risotto i høkassen.
Tilberedningstider
Tilberedningstiden kan variere alt efter, hvad du skal tilberede. Vi anbefaler derfor, at du gør brug af de vejledende tilberedningstider i starten, hvor du efterfølgende kan prøve dig frem. Din ret må gerne stå længere tid i høkassen end den angivne - det vil ikke koge ud, blot tilføre mere smag.
Hvad er der i gryden? |
Skal koges på blus |
Skal stå i ecokuben |
Kartofler |
2-5 minutter |
30-60 minutter |
Gryderetter med kylling i tern og grøntsager |
5 minutter |
1½ time |
Gryderetter med svinekød i tern og grøntsager |
5 minutter |
2 timer |
Gryderetter med hakket kød og grøntsager |
5 minutter |
1½ time |
Risengrød |
2-5 minutter |
1½ – 2 timer |
Ris |
2 minutter |
40-50 minutter |
Ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger bør temperaturen i retten ikke komme under 65°.