Denne milde og velsmagende vegetariske ret med røde linser, karry og kokos er den perfekte comfort food. Retten kan nydes af hele familien, og den milde smag gør, at selv børn kan være med. Linsegryden er blandt de retter vi tyer til, når kroppen skal varmes indefra på en kold efterårsdag - du kan altid justere med lidt chili eller ingefær, hvis du ønsker, at retten skal spices lidt op, så den varmer ekstra.
Retten er utrolig nem at bikse sammen og særligt, når du tilbereder i en høkasse fra Ecoinvent, Her passer retten nemlig sig selv, så du får frigivet en masse tid til andre opgaver eller ren afslapning.
Linsegryden er helt genial, hvis du ønsker en velsmagende samt børnevenlig vegetarret, som er nem at lave.