Hvad er forskellen på Vitamix blendere?

Mads Bo med Vitamix | High on Life

Hvordan kan man forsvare at bruge flere tusinde kroner på en blender? Og hvad er det, der gør, at alle andre producenter sammenligner sig med Vitamix? Læs med og få en guide, der kan hjælpe dig til at forstå Vitamix og forskellene på de forskellige modeller fra Vitamix. 

Verdens bedste Vitamix

For os er et godt køb af en blender, ikke noget godt køb, hvis den ikke kan holde. Vi ved at Vitamix er en investering, men det er altså heller ikke en ”lige-i-ny-og-næ-margarita” blender, som står gemt ind i skabet 9 måneder om året. Vitamix er en investering i din livsstil. Mange bruger deres Vitamix op til flere gange om dagen - også derfor kalder vi den Verdens Bedste Vitamix. 
Vitamix er en famillieejet virksomhed, som har brugt mere end 100 år på at udvikle blendere - og kun blendere. Det vil sige, at i den tid har de forfinet og avanceret drivkraft, motor, kande og ikke mindst kobling mellem kande og motorbase. 

Hvilken Vitamix er bedst?

Det er helt forståeligt at det kan være svært at vælge model. ”Hvilken passer til mit behov?”, ”Hvilke funktioner har den ene model frem for den anden?”, ”Hvad er forskellen egentligt på Vitamix blenderne?”, det er spørgsmål, vi ofte får. Lad os starte med at sige, at alle Vitamix modeller kan lave det samme. Så hvis du har en mindre eller ældre model, så kan du stadig lave alle de opskrifter vi deler. Det kan måske handle om tilpasning at mængder alt efter hvilken kande du har eller om du selv skal holde øje med tiden og justere hastigheder, hvis der ikke er programmer på din model. 
Det du mere skal gøre op med dig selv og tænke over, når du vælger er om du vil have programmer eller køre manuelt. Længere nede kommer en sammenligning mellem de forskellige modeller.

Ligheder ved alle Vitamix modeller

Alle modeller fra Vitamix har variabel hastighedskontrol, så du kan styre hastigheden fra 1 til 10.
Låget klipser fast på toppen af kanden og lukker helt tæt. I toppen af låget er der et hul med prop, så du let kan tilføje ingredienser undervejs eller bruge tamperen, mens blenderen kører. Tamperen følger med alle modeller. Den er uundværlig til at presse ingredienserne ned mod kniven, og er designet så smart, at den lige præcis ikke når ned til kniven.
Der medfølger også en engelsk opskriftsbog med spændende opskrifter, og en nøje trin for trin guide.
Sidst men ikke mindst er der mellem 5 - 10 års garanti på Vitamix blendere.

Sammenligning Vitamix modellerne

Her får du et overblik over Vitamix modellerne her. Under oversigten gennemgår vi de forskellige modeller.

 

Vitamix Ascent A3500i

Vitamix frigav i starten af 2018 deres topmoderne Ascent serie i Europa. Der er 3 forskellige modeller tilgængelig i Europa, hvor Vitamix Ascent A3500i er topmodellen blandt alle de blendere som Vitamix har lavet. A3500i kommer i flot børstet og sort stål, interlock og lækkert stilrent design med touch-display. Der er 5 forudindstillet programmer: smoothies, supper, frosne desserter, puréer/dips og et rengøringsprogram.Du har mulighed for at indstille tiden selv, hvis du ikke ønsker at benytte et program. A3500i har som den eneste hele 19 hastighedstrin, da du kan sætte den på 1, 1+, 2, 2+ osv. helt op til 10. A3500i kan benytte Vitamix tilbehør som tørkanden eller Aer-disc, her tilpasser blendere selv programmerne i både tid og hastighed via Self-detect teknologiA3500i kommer med 10 år garanti på både motor og kande.

Vitamix Ascent A2500i

Vitamix Ascent A2500i er en opgraderet mellemting mellem de to tidligere modeller Pro 300 og Pro 750. A2500i kommer i samme design, samme antal fysiske knapper og samme farver som A2300i, hvilket vil sige tænd/sluk-knap, hastigheds-knap og puls-knappen. Den har 2,2 HK motor, et lille display der tæller op i blending-tid og kommer i 4 farver: sort, grå, hvid og rød. Modellen her har 3 forudindstillet programmer: smoothie, is og suppe. Disse programmer er tilføjet på hastigheds-knappen. Når et program vælges og blenderen startes, så styrer blenderen selv op og ned i hastighed og viser i displayet, hvor lang tid der er tilbage af blending-tiden, så skal du kun koncentrere dig om at bruge tamperen ved de tykke blends. A2500i har også både interlock og self-detect. Både A2300i og A2500i kommer i hård og slidstærkt plastkabinet. A2500i kommer med 10 år garanti på både motor og kande. A2500i kan benytte Vitamix Ascent 1,4 L kander.

Vitamix Ascent A2300i

Den "mindste" model i Ascent-serien er Vitamix Ascent A2300i. Den har de samme funktioner, som den tidligere Pro 300, hvilket vil sige at den ligesom A2500i har tænd/sluk-knap, hastigheds-knap og puls-knappen. Den har 2,2 HK motor, et lille display, der tæller op i blending-tid og kommer i 4 farver: sort, grå, hvid og rød. Blenderen har Interlock, hvilket betyder, at hvis låget tages af mens der blendes så stopper motoren. Den har "Self-detect" og vil derfor heller ikke starte, hvis ikke der er sat en kande på basen. A2300i kommer med 10 år garanti på både motor og kande. A2300i kan benytte Vitamix Ascent 1,4 L kanderDa A2300i ikke har programmer, vil den nøjes med at registrere, om der er påsat en kande eller kop. 

Vitamix Explorian E310

Explorian E310 er den prisvenlige blender fra Vitamix. I korte træk kan man sige, at du får en klassike TNC 5200 (som desværre er udgået) med et opdateret design. Blenderen har en 2 HK motor magen til TNC 5200. Med E310 er der fokuseret på det klassiske og simple, men stadig kraftfulde, som Vitamix har haft stor success med i mange år. Blenderen kommmer med en 1,4 liters kande, som er god til små og mellem størrelse smoothies, supper, is eller dips. Dette gør den rigtig god til dig, der bor alene. Vitamix Explorian kommer kun i sort i Europa og har 3 manuelle knapper på fronten af motorbasen. Der er en tænd/sluk-knap, en hastighedskontrol-knap (1-10) samt en puls-knap. Vitamix er gået væk fra "High Speed"-knappen, da hastighed 10 på blenderen nu kører på samme hastighed som High Speed gjorde, nemlig 386 km/t. Sidst  skal det nævnes, at du sagtens kan tilkøbe en 2 liters kande eller tørkande til din Vitamix E310. Vitamix Explorian kommer med 5 års garanti.

Vitamix Explorian E320 

Vitamix E320 er i samme familie som den prisvenlige E310. Forskellen er at E320 kommer med 2,2 HK motor og 2 liters kande. På den måde minder den utrolig meget om Ascent modellerne, bare i et andet design. Vitamix E320 kommer med 7 års garanti og du kan tilkøbe 1,4 L kande og tørkande.

Vitamix Explorian E520

Vitamix E520 er nyeste blender i Explorian serien. Her imødekommer Vitamix behovet for programmer i en prisvenlig blender. Du får altså 3 programmer, 2,2 HK motor og 2 liters kande. Vitamix E520 kommer med 7 års garanti og du kan tilkøbe 1,4 L kande og tørkande

Det kan du lave med en powerblender

Det er vigtigt at nævne at du kan lave de samme opskrifter på alle modeller. Den store forskel er blot, hvorvidt du selv skal styre op og ned i hastighed og tid fremfor at blenderen gør det for dig. Se videoguide til alt, du kan lave med en Vitamix lige her.

Se udvalget af Vitamix blendere lige her.