Det er ikke den store hemmelighed, at juicemanden er vild med friskpresset juice. Jeg vil her gennemgå hvorfor jeg i +20 år har prioriteret at drikke friskpresset juice dagligt, og hvorfor jeg ikke stopper før jeg stiller træskoene.
Hver gang vi presser frugter og grøntsager, producerer vi flydende livskraft, som den medicinske videnskab og industri kun kan drømme om. De kan isolere og navngive de forskellige vitaminer og mineraler, som findes i juicen, men de kan aldrig erstatte dem. Vores påstand er:
Friskpresset juice er en af de mest helsebringende og foryngende drikke, vi som mennesker kan indtage!
Under videoen får du 8 gode grunde til at drikke juice:
1. Du får grønt på den nemme måde
Friskpresset juice er sammen med smoothies den mest geniale genvej til flere planter. Ofte har jeg indtaget de anbefalede 600 gram inden frokost. Og er der noget alle eksperter er enige om, ja så er det netop det. Flere planter. I stedet for at sætte dagen af til at snitte salat, har vi verdens bedst forslag til dig: Tag genvejen og drik juice. Juice er en genial måde at få store mængder frugt og grønt på - og drikker du et glas med 400 ml om dagen, bliver det til næring fra over 200 kg frugt og grønt om året.
2. Letoptagelige vitaminer og mineraler
Når man blender eller presser frugt og grønt, slår man cellevæggene i frugtkødet i stykker, og får derved frigjort næringsstofferne i planten. På den måde kan fordøjelsen lettere optage de mikronæringsstoffer, der sidder inde i frugtkødets cellevægge. Faktisk optages en stor del af vitaminerne allerede, når de gyldne dråber rammer slimhinden i mundhulen. Ved at juice frigives væsken med vitaminer, mineraler og plantestoffer, så kroppen lettere kan optage dem. Du springer fordøjelsesarbejdet over, og næringen er klar til at blive brugt med det samme. Ved at drikke friskpresset juice åbner du altså op for en uhyre effektiv forsyningsvej til kroppen. Der er direkte udbringning af vitaminer, mineraler, enzymer, kulhydrater, klorofyl og talrige andre mikronæringsstoffer. Klorofyl er plantens ‘blod’, og det er dér, vi finder alt det solskin, som den har optaget gennem sit liv.
4. Uspoleret næring - undgå ultraforarbejdet
Ingredienserne i friskpresset juice er hverken kogte, stegte eller på anden måde ødelagte. De er tværtimod fulde af levende næringsstoffer og enzym- aktivitet. Hvis vi mennesker vil leve og føle os i live, bør vi spise levende mad. Hvis vi vil føle os energiforladte, trætte og deprimerede, skal vi bare spise mere ‘død mad’. Altså mad som er kogt, stegt og forarbejdet! Læs mere om at få et energifyldt liv her.
5. Belaster ikke fordøjelsen
Friskpresset juice belaster ikke fordøjelsen. Den leverer næringsstofferne direkte til alle kroppens celler på få minutter, for den skal ikke fordøjes på samme måde som almindelig mad. Efter blot 15 minutter er alle kroppens celler fodret af, og så snart det er sket, kan kroppen, hvis det er nødvendigt, begynde at helbrede sig selv. Er der en lille celle, der skal skiftes, et sår der skal heles, en dårlig tarm – ja, så ordner kroppen det nu, hvor den har ‘fri’ til det. Kroppen vil så gerne helbrede sig selv, vi skal bare give den en chance.
6. Variation i hverdagen
Efter juicen er kommet ind i mit liv, er mit indtag af f.eks. krydderurter, citrusfrugter, kåltyper og rodfrugter eksploderet. Med friskpresset juice er der ubegrænsede muligheder for variation. du kan hele tiden skifte ud og opdage nye favoritter. Du behøver ikke tygge dig igennem 200 gram rå rødbede – du kan drikke den i et glas. Selv hvis du ikke kan lide smagen af en grøntsag rå, kan den smage helt anderledes i juice. Så drik gerne de grøntsager du ikke får spist. Læs om vigtigheden af variation.…
7. Få styr på det du spiser
Det du spiser i dag, har en afgørende effekt på hvad du har lyst til i morgen. Det er biokemi og handler bl.a. om dit indre miljø og din bakteriesammensætning. Heldigvis kan kroppen ikke finde ud af om du har spist eller drukket din mad. Derfor er friskpresset grøntsagsjuice også en genial måde at ændre det du har lyst til at spise.
8. Smagfuldt og overraskende
En juice kan overraske – for én enkelt ingrediens kan ændre smagen fuldstændigt. Prøv fx ingefær for varme, chili for et kick eller mynte for friskhed. Pludselig er grøntsagsjuicen forvandlet – det bliver moderne heksekunst, hvor du selv tryller med smagen.
9. Oplevelsen er guddommelig
Lad os ikke glemme, at fornøjelsen ved det vi spiser eller drikker, er en vigtig faktor. Til dem, som endnu ikke selv har prøvet at presse sin egen juice, kan jeg kun sige, at det for mig er en nærmest guddommelig oplevelse. Følelsen, smagen og hele oplevelsen. Læs hvordan du laver den perfekte juice.
10. Juice er en grøn livsstil
Friskpresset juice er ikke kun et glas i hånden. Det kan være en del af en livsstil: start dagen grønt, tag en flaske med på farten, eller brug det som et alternativ til din salat. Det er en vane, der gør det lettere at vælge grønt – uden afsavn og uden kompromis.
Bottom line: Et glas friskpresset juice er altså en sand lottogevinst rent sundhedsmæssigt. Den største forskel på traditionel lotto og friskpresset juice er bare, at du her er sikret den helt store gevinst – hver gang! Ingen vitaminpille eller anden form for kosttilskud kan hamle op med det flydende guld! Derfor er et dagligt glas økologisk friskpresset juice til dig selv og dem du holder af, er i min verden den ultimative kærlighedserklæring.
/ Mads Bo


























