Egenomsorg er kontrasten til krav. Og i vores verden bør vi have endnu mere fokus på egenomsorg og selvomsorg i en fortravlet hverdag. Få konkrete og enkelte tips til, hvordan du praktiserer egenomsorg i hverdagen.
Egenomsorg har betydning
I vores hektiske og stressende samfund er det let at glemme sig selv. Vi lever i en verden, hvor det i høj grad handler om at optimere og præstere. Vi er blevet så skideeffektive. Ikke kun når vi er på arbejde, men også privat. Alle små åndehuller skal udnyttes. Som små maskiner.
Alt sammen faktorer som kan resultere i, at vores egenomsorg og tid til ro bliver nedprioriteret. Mange er topstressede, vi bliver syge og vores kroppe og hjerner kollapser. Vi driver rovdrift på os selv. Aldrig før i historien har det været vigtigere, at vi får passet på os selv.
Giv dig selv den kærlighed og omsorg, du fortjener
At tage sig af sig selv, er afgørende for det fysiske, mentale og følelsesmæssige helbred. Det handler om at give dig selv den kærlighed, opmærksomhed og omsorg, du fortjener. Egenomsorg handler om at prioritere dig selv og sætte egen sundhed og trivsel først. At få skabt balance mellem anstrengelse og afslapning, finde glæde og nydelse i hverdagen og være venlig og medfølende over for dig selv.
Dit helbred kommer først
Vi mener, at den vigtigste prioriteret er en sund livsstil. Det indebærer bl.a. at spise god og næringsrig mad, at få motioneret regelmæssigt og få tilstrækkelig søvn. Nemlig at give kroppen de ressourcer, den har brug for, for at fungere optimalt. Men som dårlig kost kan tappe din energi, kan manglende egenomsorg også dræne dig. Det handler derfor om at tage sig af sit mindset og følelsesmæssige helbred, ved at finde måder at håndtere stress, give slip på negative tanker mv. At tage sig af krop og sundhed handler også om at gøre ting, der giver dig glæde og nydelse. Det kan være at læse en god bog, gå på en tur i naturen, møde venner eller bare tage dig tid til at slappe af og gøre ingenting.
Tal pænt til dig selv
Men egenomsorg handler også om at være venlige og medfølende over for dig selv. At give dig selv tilladelse til at begå fejl og lære af dem. At behandle dig selv med venlighed og forståelse i stedet for at være selv-kritisk og hård over for dig selv. At give dig selv den tid og plads, du har brug for, til at komme dig og reflektere over dine egne behov.
Tips til at praktisere egenomsorg i hverdagen
- Skab en rutine for egenomsorg. Planlæg tid hver dag eller uge til at bruge tid på aktiviteter, du nyder og som giver dig glæde og afslapning
- Lyt til din krop. Vær opmærksom på tegn på stress eller ubalance og giv dig selv den restitution og omsorg, du har brug for.
- Vær venlig mod dig selv. Behandl dig selv med venlighed og forståelse. Stop med at være selvkritisk og øv dig i stedet på at være medfølende over for dig selv, når du begår fejl.
- Prioritere fordybelsen. Vi har skabt et samfund, hvor vi løber videre til det næste, inden vi er færdige med det første. Lad os i stedet hjælpe hinanden til at gøre én ting ad gangen, gøre den dybt og gøre den færdig.
- Tage den med ro. Du kunne sænke tempoet. Sige til dig selv, at du ikke behøver at nå det hele. Verden går ikke under, fordi der er noget, du går glip af. I stedet kunne du gøre langsomme ting, tage dig god tid og nå det, du når. Du behøver ikke stræbe hele tiden. Det er en skrue uden ende. Der vil altid være noget nyt at stræbe efter.
Egenomsorgs aktiviteter
- Stilhed
- Middagslur
- Vinterbade + sauna
- Lave sund og lækker mad
- Lytte til roligt musik som afstresser kroppen
- Ugentlig massage, zoneterapi eller lign.
- Meditation, yoga og åndedrætsøvelser, hvor vi nulstiller vores nervesystem
- Læse eller lytte til bøger som minder dig om, hvem du er
- Synge og danse
- Rolig tur på cyklen eller gåtur i skoven
Læs mere om, hvorfor egenomsorg er så vigtig for din sundhed her.