Hvordan får man ro i hovedet og ro på nervesystemet? Mads Bo & Heinrich Birk Johansen snakker her om, hvordan du ved hjælp af mindfulness og meditation kan få sindsro og befri dig selv for dit tankemylder. I videoen får du også en nem øvelse, du kan lave hvor som helst og når som helst.
Hvorfor skal man meditere?
Mange der opsøger meditation og mindfulness træning, føler at de har mistet sig selv. Eller har følelsen af at være uden for sig selv. Med mindfulness og meditation kan man gennem accept af f.eks tankemylder og udfordrende følelser, opnå en indre ro og få dybe indsigter og forståelse af sig selv. Som med alt andet kræver det træning, derfor anbefaler Heinrich, at man starter stille og roligt.
Hvordan kommer man i gang med meditation?
Først og fremmest kræver det at man dedikerer sig til træningen og så skal man gøre det simpelt til man har fået en stabil rytme og vane. Der er nok i samfundet som er kompliceret, så Heinrich er fortaler for en simpel praksis. Start med at sætte 5 minutter af om dagen eller eventuelt 5 x 1 minut og hold ved dette i 3-4 uger inden du langsomt øger tiden. Det er fuldstændig som når du starter styrketræning. Start stille og øg vægten. I videoen overfor guider Heinrich dig igennem en simpel øvelse, du kan bruge.
Meditation er et forstørrelsesglas
Den største misforståelse omkring meditation er, at det handler om at komme af med tanker eller at stoppe dem. Men det svarer til at forsøge, at få hjertet til at stoppe med at slå. Så meditation handler mere om accept af, at der er tanker - og støj for den sags skyld. Meditation – hvilende vågenhed, åbner op for selvhelbredelse og indsigt i sig selv, mennesket eller sindet. Mange oplever at den mentale støj stopper og de får adgang til deres indre stemme, som guider en efter indre værdier fremfor andre meninger om, hvad er det rigtige.
Fordelene ved meditation
Når man mediterer regelmæssigt, vil man opleve at bliver mere vågen, opmærksom og nærværende i nuet. Nogen vil måske føle at de får mere stress i starten, tankemylder og måske ondt i kroppen - men det er blot en regulering af nervesystemet. Præcis som de udrensningssymptomer man kan få, når man starter med at drikke juice. Derfor er det også vigtigt at start stille og roligt.
Mindfulness som porten til meditation
Heinrich deler mindfulness op i ’uformelt mindfulness træning’ og ’formelt mindfulness træning’. Den uformelle er de situationer, hvor du øver dig på at huske at være bevidst nærværende. Det er når du vasker op, kører bil, leger med børnene – altså alle situationer, hvor du kan træne at være bevidst, vågen, nærværende.
Det formelle mindfulness er når du tager f.eks 5 minutter til en konkret mindfulnessøvelse. Jo mere du træner dette, jo mere vil den uformelle komme til at fylde naturligt i din hverdag og gøre din formelle mindfulness træning mere stabil og lettere at arbejde med.
Heinrich Birk Johansen har mere end 30 års praktisk erfaring med meditation og mindfulness og har undervist i 20 år. Han afholder kurser, underviser og har været med i forskningsprojekter på både Rigshospitalet og Skejby. Du kan læse mere om Heinrich her.