Hvorfor opstår fysiske symptomer? Og hvorfor opstår de, når de gør? Det er de store spørgsmål, som besvares i bogen ’Din bevidste krop’. af Nadia Zarling Kamel og Lars Mygind. Se filmen ovenfor, hvor Mads Bo taler med Lars Mygind om bogen og den psykosomatisk sundhedspsykologi.
Ifølge Lars Mygind, er der intet, som sker tilfældigt eller ved et uheld. Og vil du sætte turbo på din sundhed, skal du indse, at der er en årsag til dine symptomer. Lige fra insektbid, piskesmæld, bygkorn til ondt i knæet.
Du kender måske Lars Mygind, som en stor kapacitet indenfor tapping og tankefeltterapi, som er metoder til at forløse følelser. Med bogen ’Din bevidste krop’ går Lars Mygind et spadestik dybere og forklarer hele sundhedspsykologi bag symptomernes opståen.
Stressfase og regnerationsfasen
Kender du det, at du altid bliver syg på ferien? Ifølge Lars Mygind er det et symptom på, at du har været i en intens stressfase op til ferien. Når du går på ferie, kommer du i regenerationsfasen (du kan også kalde det helbredelsesfasen) og så kommer hovedpine, influenza mm.
På samme måde, skal vi forstå at ondt i knæet også opstår når man er over stressperioden. Som eksempel er lændesmerter relateret til selvværd. Når det går op for dig, at ’jeg er værdig’ så kommer lændesmerterne.
Med andre ord: Når man har det skidt, betyder det at man er ved at få det bedre. Når man har det godt, betyder det at man er i stressfasen.
Bogen ’Din bevidste krop’ er en kombineret, teoribog, selvhjælpsbog og opslagsværk. Med bogen i hånden kan du hjælpe dig selv til at forstå dine symptomer og lægge en strategi for at få det bedre. Du kan læse mere om bogen her.
Har du lys til at høre Mads Bo og Lars Mygind tale om bogen, kan du klikke på billedet i toppen af artiklen og se filmen.