• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Vegansk svampe og nøddepostej

Lækker ret med smag af svampe og nødder

(2 stemmer) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

En svampe-nøddepostej er et genialt alternativ til den sædvanlige postej, der bliver serveret til julemiddagen - men denne er så lækker, at den kan spises på alle tider af året.

Svampe-nøddepostejen har en dejlig, fyldig umami-smag, som er lige det, man kan have glæde af som supplement til det grønne tilbehør til juleaften.

Ingredienser

  • 200 g champignon
  • 1 porre
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g hasselnødder
  • 1 1⁄2 dl brune ris + 3 dl vand
  • 4 spsk hørfrø + 10 spsk. vand
  • 2 tsk. grøntsagsbouillon + 1 dl vand
  • 1 tsk. tørrede timian
  • 1 tsk. tørrede rosmarin
  • 1 tsk. spidskommen
  • Salt
  • Peber
  • Olie

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovn på 180°C varmluft
  2. Kog ris efter anvisning på pakken
  3. I en skål blandes hørfrø og vand
  4. Bland grøntsagsbouillon i 1 dl vand
  5. Skær champignon i små tern og steg dem på en tør pande
  6. Skær porrer, løg og hvidløg i små stykker
  7. Når champignonerne næsten ikke afgiver mere vand tilsættes olie, porre, løg, hvidløg og de tørre krydderier til panden
  8. Hak hasselnødderne fint, men behold gerne lidt større stykker også
  9. Tilsæt hasselnødderne til panden samt salt og peber
  10. Blend risene i en ens artet masse
  11. Kom i blendede ris, hørfrø og grøntsagsboullion til panden
  12. Smør en form med olie og kom massen fra panden i og drys med ekstra salt og peber
  13. Bag i ovnen i 40-45 minutter