Tomat Gazpacho

Kold suppe med tomat og rød peber

Tomat Gazpacho | Kold suppe med tomat og rød peber

Gazpacho er en kold tomatsuppe.

Denne suppe er fantastisk til en varm sommerdag, hvis du ikke lige føler for at skulle spise en portion varm mad.

Skær nogle små tern af rød peber og agurk, rist nogle pinjekerner og brug det som topping til din suppe sammen med lidt frisk dild.

Få tips og tricks til at lave suppe på din blender her.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 500 gr. store tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 1 agurk
  • 1 rød peber, uden stilk og kerner
  • 0,50 tsk chiliflager, milde
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • Salt og peber
  • 2 spsk. olivenolie (kan undlades)

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienserne i blenderkanden, på nær olivenolien.

  2. Skær ingredienserne i mindre stykker, så de kan være i kanden

  3. Hvis du vil have en flot rød farve på din suppe, så kan du skrælle din agurk inden den kommer i blenderen. Gem skrællen til pynt af din suppe

  4. Kom til sidst chili, salt & peber med i kanden, stil derefter din kande med alle ingredienser på køl i en til to timer

  5. Når indholdet er kølet, tager du kanden ud og sætter på din motorbase

  6. Start med at blende på laveste hastighed, men øg i løbet af de første sekunder til fuld hastighed. Brug tamperen til at presse ingredienserne ned mod kniven med

  7. Blend på fuld hastighed i 20-30 sekunder og derefter er suppen klar til servering

  8. Hvis du vil have olivenolie i, som der er i en traditionel gazpacho, så blend på hastighed 2 imens du stille hælder olien i gennem hullet i låget

  9. Pynt din suppe med frisk dild, tern af agurk og ristede pinjekerner. Velbekomme!